Utah har netop forbudt 13 bøger af kendte forfattere på skolebiblioteker og i klasseværelser. Det er første gang, en delstat i USA har forbudt så mange bøger.
Det drejer sig om forfattere som Margaret Atwood, Judy Blume, Rupi Kaur og Sarah J. Maas.
Bøgerne er blevet forbudt på baggrund af en ny lov, der trådte i kraft 1. juli, og flere andre delstater har ligeledes i den seneste tid implementeret lovgivning, der skal forbyde visse bøger til unge, skriver blandt andre The Guardian og The New York Times.
Det er tilfældet i Tennessee, Idaho og South Carolina, der dog endnu ikke har konkrete lister over bøger, de vil forbyde.
»Det er et udtryk for, at konservative og religiøse kræfter i visse dele af USA har en enormt stor magt. Også over, hvilke bøger der skal være på et bibliotek«, siger Henrik Jochumsen, der er lektor ved institut for kommunikation og forsker i biblioteksudvikling nationalt og internationalt.
»Det, vi ser i USA, er et resultat af den store polarisering, der kendetegner landet i disse år«.
Over hele USA har konservative stemmer de senere år skubbet på for at forbyde bøger. Politiken har tidligere beskrevet, hvordan perifere tiltag med bogforbud begyndte i Florida og Texas og siden har bredt sig til hele landet. Fra juli 2021 til juni 2023 er der registreret 5.894 tilfælde af bogforbud i 41 stater og 247 offentlige institutioner, opgjort af PEN America, som er en nonprofitorganisation, der arbejder for at beskytte ytringsfriheden for journalister og forfattere i USA.
Flere forbudte bøger
I Utah er de 13 bøger blevet forbudt på skolebiblioteker og i klasseværelser, fordi de har indhold, som er »pornografisk eller upassende«. 12 af bøgerne er skrevet af kvindelige forfattere.
Den nye lov dikterer, at hvis en bog er forbudt i enten tre skoledistrikter eller i to distrikter og på fem friskoler, bliver den automatisk forbudt på statsplan. Utah har i alt 41 offentlige skoledistrikter.
PEN America advarer om, at listen over forbudte bøger i den kommende tid vil blive længere.
»At lade kun en håndfuld distrikter træffe beslutninger for hele staten er udemokratisk«, siger Kasey Meehan, programchef i PEN America, til The Independent.
De ulovlige bøger må heller ikke sælges eller distribueres.
»Man er tvunget til at smide bøgerne ud«, siger hun. »Det synes jeg er et alarmerende billede på, hvor vi er nået til«.
Den canadiske forfatter Margaret Atwood, der blev verdenskendt for den dystopiske roman ’The Handmaid’s Tale’ (på dansk ’Tjenerindens fortælling’), har også reageret på den nye lov. Hendes bog ’Oryx og Crake’ fra 2003 er en af de forbudte bøger på listen.
»Wow, jeg er nok den farligste lille gamle dame på 84, du nogensinde har hørt om! (...) Åh, stakkels mig, hvad skal jeg dog gøre? Slå Utah med min stok?«, skriver hun på X.
Den republikanske politiker Natalie Cline, der er medlem af Utahs undervisningsudvalg, mener, at listen bør være meget længere, når der er »hundredvis af andre bøger, der er lige så voldelige eller fyldt med seksuelle detaljer«, siger hun til The Independent.
Diskussionen om bogforbud taler ind i en større diskussion om vores samfundsværdier. Det mener lektor Henrik Jochumsen.
»Bogforbud angriber vores ytringsfrihed, som er en grundlæggende værdi for ethvert liberalt demokrati. Og bogforbud trækker klare linjer til diktaturer og ikke mindst til Nazitysklands afbrænding af bøger. At forbyde bøger vækker nogle stærke følelser og rører ved centrale værdier for vores samfund«, siger han.
Påvirker unges identitetsdannelse
Og måske er det ikke tilfældigt, at det netop er bibliotekerne, som de konservative går efter. En rapport fra 2023, bestilt af den amerikanske sammenslutning af biblioteker, ALA, viser i hvert fald, at årgangene 1995-2012 bruger de offentlige biblioteker i højere grad end tidligere generationer.
Henrik Jochumsen mener, at det er svært at vurdere, hvilken effekt bogforbud har på de unge, men han påpeger, at udviklingen især påvirker minoriteter, som så ikke finder bøger på biblioteket, de kan spejle sig i.
»Det har betydning for din identitet, hvis du tilhører en minoritet og ikke føler dig repræsenteret eller måske ligefrem bliver ’fjernet’, som det er tilfældet på både skolebiblioteker og andre biblioteker i USA«.
Vil vi opleve flere bogforbud i fremtiden?
»Den stigende højreradikale og populistiske indflydelse i Europa og tidens identitetspolitiske bevægelser kan skabe diskussioner om udbuddet af litteratur på vores biblioteker. Her vil der blive udkæmpet værdikampe, fordi bøger er så vigtige for vores selvforståelse«.
Selv om diskussionen om at fjerne bøger kan virke fremmed i Danmark, så findes den allerede i et af vores nabolande.
»Diskussionen om, hvad der skal findes på biblioteker, er allerede i gang i Sverige, fordi Sverigedemokraterna har fået mere lokalpolitisk indflydelse. Her ser vi protester mod, at biblioteket gennem sin samling og formidling repræsenterer diversitet i etnisk, kulturel eller kønsmæssig henseende, og situationen er i dag meget mere betændt, end den er i Danmark«.
Helt konkret har Sverigedemokraterna skabt en debat om, hvorvidt det kun skal være svenske borgere, der skal kunne bruge biblioteket.
fortsæt med at læse
