Neglebidende, rastløst abstinensramte og stærkt kæmpende Camilla på 27 år fra den danske underklasse stiller det åbne, undrende spørgsmål i DR-serien ’Prinsesser fra blokken’: »Hvad fanden laver hr. og fru Danmark, når de kommer hjem fra arbejde?«.
Et svar er, at de ser film og tv, der for det meste er af en kvalitet, der blot slukker for stemmerne i hovedet, udskyder rastløsheden eller tager dem med væk fra virkelighedens tungeste problemer.