»Jeg dør ikke i dag«, lyder de sidste ord i dokumentarserien ’Prinsesser fra blokken – otte år senere’. De kommer fra Simona, som plukker blade af træer på den smukke grund på Bispebjerg Hospital, hvor hun er indlagt på grund af endnu en overdosis. Så tidsligt beskedent kan et liv forstå sig selv – så spagt kan et håb være for en kvinde på kun 23 år, der er på kokain, mdma, heroin, crack-kokain og benzodiazepiner, og som, når hun ikke har en flaske rosé gemt ude i busken, drikker håndsprit på hospitalet, hvor de netop har genoplivet hende efter endnu et stofrelateret hjertestop.
Det river en i hjertet at gense Simona og tre andre af de medvirkende i Eva Marie Rødbros kultdokumentar ’Prinsesser fra blokken’ fra 2016, der med sit loyale, æstetisk smukke og meningsfremmende portræt af en gruppe kloge, stærke og højst livsudfordrede unge kvinder fra Amager og Vestegnen satte nye standarder, som den klassiske socialrealistiske ’stemmer fra underklassen’-dokumentartype siden har måttet forholde sig til.
