Næppe var rygtet om, at publikum følte sig dårligt tilpas, og at 18 tilskuere ligefrem var så dårlige, at de måtte have hjælp og en læge tilkaldes, før resten af opførelserne af den provokerende og blodige operaperformance ’Sancta’ i den tyske storby Stuttgart blev udsolgt på rekordtid.
»Efter at nyheden eksploderede, blev billetterne til de resterende forestillinger lynhurtigt udsolgt«, siger talsmanden for statsoperaen i Stuttgart, Sebastian Ebling, til nyhedsbureauet Deutsche Presse-Agentur.