Så fik vi omsider indsat ham Leo, og hele pavecirkusset er overstået. Tidligere hørte man maksimalt om pavevalget som en nyhed i Radioavisen, og ordet pave blev mest brugt, når man var fuld eller stolt som en sådan. Men ved den netop gennemførte udpegning af næstkommende pave har der været et ståhej, der i Casper Christensen og Frank Hvams podcast blev karakteriseret som en blanding mellem Priden og melodigrandprix.
Mens vi kommer os over postyret, der blev afsluttet med den hvide røg, kan vi også se tilbage på brugen af et fremmedord, som i den grad har været alle steder i forbindelse med udskiftningen af den gamle pave, nemlig ordet konklave. Det har den seneste måned optrådt hele 1.500 gange i de skriftlige medier, mens det kunne findes i 0 artikler i samme periode for to år siden. Det er altså et rigtigt paveord, der dukker op, når vi skal have en ny af slagsen.
