I vejkanten i en lille, undseelig by i det nordlige Italien står jeg og spejder med tilbageholdt åndedræt. For 48 timer siden satte jeg mig ind i min beskidte, brune Peugeot og kørte 1.500 kilometer sydpå. Fordi jeg er nyforelsket.

Byen er i lyserødt i dag, de lokale har malet hjerter på kinderne, og de hujer og jubler. Det samme gør jeg, da Kasper Asgreen pludselig suser forbi sammen med en lille gruppe cykelryttere. Jeg trækker vejret dybt og ser mig omkring uden at forstå, hvad jeg lige har set. Og dér, længere nede ad landevejen, kommer de resterende omtrent 170 ryttere cyklende som en mur. Og så er også de borte.