Midtvejs på livets sti går jeg. Veget fra landevejsvejen, med grusvejsgruset knasende under mig. De blågule Ikea-stropper gnaver sig ned i min venstre skulder. Jeg lægger hoftens vægt mod højre for at holde balancen, så jeg ligner en slutparentes, da jeg drejer ind på grunden.
Om lidt går jeg ind i et sommerhus, og alt er muligt. For et sommerhus er aldrig bare et sommerhus, det er en portal.








