Hvad stiller man op med de bygninger, der står tilbage som symboler på en epoke så traumatisk som nazismens regime i Tyskland, der kastede hele verden ud i en verdenskrig med 60 millioner dødsofre?
River dem ned som uønskede påmindelser om en sort historie? Lader man dem stå i håb om, at de forvitrer og forsvinder? Eller ændrer man dem, så de både får lov at repræsentere al den ondskab, der ikke må glemmes, men samtidig kan indgå i en moderne, demokratisk tid i nye roller?