Hele mit liv har jeg drømt om at smelte sammen. Om at blive ét. Nu er jeg kvinden, han er manden, og vi er hinandens eneste andre, skriver Gudrun Marie Schmidt i denne personlige tekst om længslen efter et andet menneske.
»I vores stærkeste seksuelle øjeblikke ved jeg ikke, hvor jeg begynder, og hvor han slutter«
Hele mit liv har jeg drømt om at smelte sammen. Om at blive ét. Nu er jeg kvinden, han er manden, og vi er hinandens eneste andre, skriver Gudrun Marie Schmidt i denne personlige tekst om længslen efter et andet menneske.
»I vores stærkeste seksuelle øjeblikke ved jeg ikke, hvor jeg begynder, og hvor han slutter«
»Vi kan blive én, han og jeg, vi kan blive to, vi kan blive mange, sikke et underligt regnestykke: To kroppe, der bliver til én, så til tre, i barnet«, skriver Gudrun Marie Schmidt. Foto: Peter Maunsbach
Lyt til artiklenLæst op af Gudrun Marie Schmidt
09:09
Henter...
I børnehaven var det Peter, lyshårede Peter, et år ældre end mig, og jeg var besat som en stjernehimmel. »Vi har aldrig set et barn være så forelsket«, sagde de voksne til min mor.
Peter var ikke særlig interesseret. Men jeg kan huske at kigge efter ham. Holde øje. Gøre øjnene fulde af ham.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
