Kristin Cabot er begyndt at mene, at det ikke længere er godt for hende at tie stille. Det virkede fornuftigt i begyndelsen, lige efter episoden på et stadion 16. juli, hvor hun midt under en koncert med Coldplay pludselig til sin rædsel så sig selv dukke op på den gigantiske storskærm – i tæt omfavnelse med sin chef, Andy Byron. En situation, der vakte international furore.
Den første video af parret på TikTok fik 100 millioner visninger i løbet af få dage. Kristin Cabot tog sin afsked og forsøgte at gøre det godt igen over for de mennesker, der betød mest: hendes to teenagebørn, hendes arbejdsgiver, techfirmaet Astronomer, og hendes ægtemand, Andrew Cabot, som hun var separeret fra og lå i skilsmisseforhandlinger med.








