Jeg var taget til Hanoi for at skrive i Politiken om livet dér under krigen. Ikke upartisk. Redaktionen deklarerede åbent, at jeg var der i solidaritet med vietnameserne.
Min faste tolk Phiêt, 24 år gammel, der havde studeret engelsk i Cuba, kom med en overraskende besked kort før min hjemrejse. Jeg skulle i teatret.
Af og til er Thomas Bredsdorff stødt på teater i overrumplende sammenhænge. Under krig, på et loft, nord for polarcirklen. I fem afsnit fortæller han om en særlig periode, der på sin egen – lille eller store – måde har været dramatisk.
