Da hun har samlet tankerne, ser hun mig direkte i øjnene og siger:
»Det, jeg lærte på den svagbørnskoloni, var, at jeg ikke var god nok«.
En opfattelse, hun resten af livet skulle komme til at kæmpe hårdt for at ændre.
En aften hamrede Birgitte Raaberg i sorg hænderne i gulvet i sin nye lejlighed og anråbte højere magter om at give hendes liv mening. Retningen fandt hun selv alene i en ørken. Hun skulle formidle følelser, skæbner og spiritualitet som skuespiller og rådgiver. Siden har hun haft en fest med begge dele, lige indtil hun dejsede om på scenen sidste år.
Da hun har samlet tankerne, ser hun mig direkte i øjnene og siger:
»Det, jeg lærte på den svagbørnskoloni, var, at jeg ikke var god nok«.
En opfattelse, hun resten af livet skulle komme til at kæmpe hårdt for at ændre.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her