Han er den unge oprører, der har udstillet hvordan det er at være bøsse i provinsen, og han er berømmet for sit manifest imod et klassesamfund, der holder bunden på plads og sikrer eliten. I den autofiktive debutroman ’Farskibet’ spillede hans mor rollen som den utilstrækkelige forælder.
Hun måtte se sig selv beskrevet for hele den læsende offentlighed som en mor, der efter farens selvmord bare ikke slog til. Og som ifølge sin voksne forfattersøns dom har valgt håbløse mænd, som gjorde barndomshjemmet utrygt.







