Der sprang en bombe i Hollywood i februar i år, da Paramount med David Ellison i spidsen sikrede sig Warner Bros. Discovery i en handel til en værdi af omkring 700 milliarder kroner.
Siden aftalen kom på plads, har juridiske slagsmål og strid om handlens vilkår kastet skygger over fusionen. Et forløb med magtkampe, demonstrationer og retssager, der kunne være skrevet til det store Hollywoodlærred.