0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Konturerne af en kæltring

Tidligt mandag morgen hastetilkaldes Elisabeth: Bryghuset er fyldt med skum!

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kriminalkommissær Egon Mommark havde været i politiet over 30 år og set lidt af hvert. Men det her – et helt bryggeri druknet i skum – havde han dog aldrig været ude for.

Elisabeth havde ringet til politiet, da broder Luc og den polske vvs-montør Lech Jamendowski i løbet af formiddagen gik i gang med at spule brygkedlen og sætte et nyt julebryg over.

Og derfor var sporene ved at være væk efter den sabotage, Bajerslev Bryghus havde været udsat for. Men Luc havde gemt en spand af det ødelagte bryg, inden han og Lech gik i gang med at rydde op.

»Der er smidt en eller anden form for sæbe i det øl«, sagde den garvede kriminalbetjent.

»Vaskepulver«, kom det prompte fra Lech.

»Formentlig«, svarede kriminalmanden og kiggede sig omkring

Når Egon Mommark kom til et gerningssted, plejede han at stå helt stille og betragte lokaliteterne i 10-15 minutter, før han tog fat på selve opklaringsarbejdet. »På den måde modvirker man forhastede slutninger, og det er vigtigt. Visse kriminelle er nemlig bedre til at sløre sporene end andre«, sagde han neutralt til Markus P. Mågensen, der netop havde undret sig over, at efterforskningen tilsyneladende ikke straks gik i gang.

»Er der noget særligt, vi kan gøre for at beskytte os mod nye tilfælde af sabotage«, spurgte Elisabeth.

Den unge bryggerdatter var stadig så rystet over det feje angreb, at hendes stemme skælvede.

»I skal holde øjne og ører åbne, det er helt klart. Men nu, hvor I har sat lås på kedlen, skulle der jo ikke kunne ske mere«, sagde Egon Mommark og tilføjede: »I kommer til at se en del til mig herude den kommende tid, og det vil også være nødvendigt at foretage en række afhøringer, men det vender jeg tilbage til«.

»Ja, endelig«, sagde Elisabeth: »Vi har kun ét ønske, nemlig at det her må blive opklaret«.

»Jeg tager spanden med sæbeøl med, det vil være en del af bevismaterialet«, sagde kommissær Mommark, idet han gik ud til tjenestevognen, en anonymt udseende mørkeblå Ford.

Lidt efter dukkede en alvorlig Grandgreen-Andersen op. Elisabeth havde også ringet efter ham, og han gav hende straks et stort, trøstende knus.

»Hvor er det ondt gjort, onkel Arthur«, sagde hun – og lod tårerne få frit løb.

»Der er helt klart nogen, der vil hindre dig i at overtage bryghuset, min pige. Men hvis I står sammen, kan de ikke knække jer«, sagde den retskafne landsretssagfører og henvendte sig til Luc:

»Kan det bryg, I nu har sat over, blive færdigt inden jul?«.

»Ja«, svarede Luc: »For jeg har justeret gæringsprocessen en anelse – uden at det på nogen måde kommer til at gå ud over slutproduktets smag og farve. Kan vi bare få arbejdsro, skal det nok gå«.

»Jamen, så frisk mod, unge mennesker. Problemer er jo trods alt til for at blive overvundet«, sagde Grandgreen-Andersen. I mellemtiden var Egon Mommark nået tilbage på stationen i Kirkestræde. Han hilste på vagthavende og overhørte et par af kollegaernes dumme bemærkninger, da de så ham komme vandrende med en spand øl. Spanden stillede han i det store køleskab i kantinen, klæbede en mærkat med påskriften ’Bevismateriale’ på låget – og gik op på sit kontor.

På skrivebordet lagde han et lille stykke papir, han havde fundet – og diskret samlet op – i nærheden af tappehanen på den store kedel ude på bryghuset:

»Ser man det«, mumlede kriminalkommissæren: »To gange fire kilo Coop Änglamark Bluecare color«.

Fortsættes...

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement