Theis Birk Larsen, ærgrer du dig meget over den gode flytteforretning ude fra Jagtvej 69, du må være gået glip af, mens du har været varetægtsfængslet?
»Øh, jo, nu har jeg ikke kunnet følge så godt med på det seneste. Men hvis der har været noget, så er det noget min kone ordner, ikke«?
Er du altid så indelukket? Eller er det bare fordi, man har lært dig at kende under nogle ulykkelige omstændigheder? »Nu siger du indelukket. Det er nu ret svært ikke at føle sig lidt indelukket herinde«.
Med hensyn til den der svampeskade ude i det nye hus: Er det ikke lidt urealistisk, at sådan en som dig ikke skulle opdage sådan noget, inden du skrev under? »Det ved jeg ikke. Det er jo sådan noget, der sker, når sælger forsøger at spille lidt for smart. Men det bliver der gjort noget ved«










