Eksplosion i sponsorstøtte til kulturen

Med sin relativt lille bredformatskærm på 13,3”, testens laveste vægt og mulighed for installation af et ekstra medfølgende batteri, er Fujitsu-Siemens testdeltager så langt feltets mest mobile enhed. Det indbyggede UMTS/HSUPA-modem sikrer også en rigtig god netopkobling, selv hvis du er langt udenfor rækkevidde af nærmeste WiFi-installation. Men du (eller din chef) får også lov at betale for fornøjelsen.
Med sin relativt lille bredformatskærm på 13,3”, testens laveste vægt og mulighed for installation af et ekstra medfølgende batteri, er Fujitsu-Siemens testdeltager så langt feltets mest mobile enhed. Det indbyggede UMTS/HSUPA-modem sikrer også en rigtig god netopkobling, selv hvis du er langt udenfor rækkevidde af nærmeste WiFi-installation. Men du (eller din chef) får også lov at betale for fornøjelsen.
Lyt til artiklen

Kulturministeren har fået opfyldt sit krav om, at museer, teatre og andre kulturinstitutioner selv skaffer en større del af deres penge fra virksomheder og fonde. Alene fra 2002 til 2003 blev sponsorstøtten til de danske kulturinstitutioner mere end fordoblet. »Vi skriver ind i resultatkontrakterne for institutionerne, at de skal samarbejde med erhvervslivet, og jeg ser meget gerne, at udviklingen fortsætter«, siger en tilfreds Brian Mikkelsen. Flere private gaver Han har løftet sløret for en ny og imødeset rapport, der for første gang kortlægger, hvor meget privat kapital fylder i kulturinstitutionernes regnskaber. Rapporten viser en støt stigning fra midt i 1990'erne - og en ren eksplosion, efter at den borgerlige regering er kommet til. Også private gaver til institutionerne er vokset. Til gengæld siger rapporten ikke noget om, hvordan de private penge påvirker institutionernes arbejde. »Det er fint at kende de private bidrag, men vi ved stadig ikke, hvad sponsorerne får til gengæld. Vi ville hellere blive klogere på, hvad privat kapital betyder for kulturlivet. Nu får vi bare at vide, at der er kommet mere af den«, siger de radikales kulturordfører, Naser Khader. Populære og sexede Det var i januar i år, at oppositionen foreslog en grundig kortlægning af, hvor meget privat kapital påvirker og fylder i kulturlivet. Regeringen og Dansk Folkeparti sagde nej, men Venstres kulturordfører, Ester Larsen, foreslog senere den mindre undersøgelse, som oppositionen gik med på. Inden da undrede Naser Khader sig blandt andet over, at Bikubenfonden krævede at være eneste sponsor på H.C. Andersen-året og stillede betingelser som tak for sine 80 millioner kroner - selv om det offentlige gav mere end det dobbelte af fonden. »På den måde trækker private midler de offentlige kulturpenge i en bestemt retning. Vi fornemmer også, at man især støtter det populære og sexede og det, der giver eksponering, og det er den slags, vi gerne ville have undersøgt«, siger han. Museerne er bedst Det siger rapporten ikke noget om. Den bygger på meldinger fra institutioner om deres indtægter og viser, at private midler samlet set udgør 5 procent i 2003 og knap 9 procent, hvis man regner penge til byggeprojekter med. Tallene er fra 2003, så operabyggeriet i København tæller ikke med. Museerne er bedst til at hente penge fra det private - nemlig 10 procent af deres indtægter - mens teatre eksempelvis kun skaffer et par procent. Derfor er Brian Mikkelsens plan nu, at seminarer og andre tiltag skal løfte de andre dele af kulturlivet op på niveau med museerne. Socialdemokraternes kulturordfører, Mette Frederiksen, kunne ikke nå at læse rapporten i går, fordi Brian Mikkelsen valgte at give den til pressen på en eftermiddag, da partiernes kulturordførere var fanget i folketingssalen af en forespørgselsdebat om Danmarks Radio - en fremgangsmåde, Naser Khader i dag klager over til Folketingets præsidium. »Men at sponsorater vokser, passer jo med regeringens politik. Man er i gang med en omlægning fra offentlige støttekroner med tilhørende demokrati til at være afhængig af private midler og dermed private holdninger«, siger Mette Frederiksen. Oplevelsesøkonomi Brian Mikkelsen afviser, at regeringen vil skære i kulturbudgetterne i takt med sponsoraterne. Han erkender gerne, at fonde og private går efter det mere spektakulære og for eksempel støtter prestigebyggerier, mens det offentlige derefter må stå for driften. »Men mit indtryk er, at fondene er varsomme. Kulturlivet bliver generelt en del af oplevelsesøkonomien, flere skal ind og se kulturen, og sponsorer kræver selvfølgelig eksponering. Men så er der donationer, som er gaver uden krav om modydelser, og som vi netop har gjort fradragsberettigede«, siger han. Staten har organer, der sikrer armslængde mellem kulturen og dem, der fordeler penge. Hvordan sikrer man det med fondene?

»Vi vil ikke blande os i fondenes autonomi og i, hvordan de fordeler deres støtte. Men det foregår i dialog med os, og mit indtryk er, at fondene er varsomme og påpasselige. Og man kan jo altid bare sige nej til privat støtte«, siger han. Hvordan det, når I skriver i resultatkontrakterne, at institutionerne skal samarbejde med det private? »Ja, men jeg skriver ikke, hvem man skal samarbejde med. Det vigtige er, at der bliver flere penge for kulturen at arbejde med«. Kulturministeren vil om et par år - hvis han stadig er ved magten - lave en lignende undersøgelse for at se, om regeringens politik fortsat bærer frugt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her