På den anden side har 'Jimmy Corrigan – the smartest kid on earth' (2000) haft et rigtig langt tilløb til det danske marked, for de første striber fik allerede dansk tekst i boblerne i efteråret 2002, nemlig som avisstribe i dagbladet Dagens 41 numre.
Var det ikke så hurtigt blevet nat med Dagen, kunne vi altså for længe siden have kendt den serie bedre, som kunstneren selv betragter som et forsøg på at ramme »tegneseriernes 'væsen', der i bund og grund består i den besynderlige proces at læse billeder, ikke bare kigge på dem«.
Formelt nyskabende, med en intens billedrytme, men også tilkæmpet ro og geometrisk præcis distance i tegningerne, der med deres tykke, stive konturstreger og dæmpede farveføring oser af ensomhed, er (Franklin) Chris(tenson) Ware (f. 1967) utvivlsomt den mest beundrede nulevende tegner blandt seriekendere i USA.
Appel til nostalgien
Når han desuden er elsket og beundret i bredere kredse, skyldes det også en appel til nostalgien, som han vedkender sig: Hans billeder – rækkevis af små ruder, mange uden tekst, nu og da afbrudt af større flader med et landskab, en bygning osv. – ligner helt ned i tekstens typografiske skift kataloger over amerikansk forbrugerkultur gennem de sidste hundrede år.
Den støbte hest af bly på en af de hosstående ruder – her Jimmys bedstefars drengedrøm om en gave til en skøjteløbende pige, i et af seriens lange flashbacks baseret på hans dagbog, deraf 'skråskrift'-typografien – er en af flere effekter (robotten, fuglen og ferskenen er nogle andre), der fungerer sammenbindende som ledemotiver i den lange fortælling om 'verdens kvikkeste knægt'.
Ware blev introduceret i Art Spiegelmans seriemagasin RAW og udgav først 'Jimmy Corrigan' som stribe i en Chicago-ugeavis og siden i hefterne The Acme Novelty Library, som også trykte andre af hans serier. De senere 'Rusty Brown' og 'Building Stories' deler stil med Jimmy, hvorimod antihelten 'The Super-Man' er i grovere streg og delvis mimer de gamle superstriber.
Nostalgi som bindemiddel for et verdensbillede, der ellers er brudt ned i små bitte ruder så ensomme som menneskene på billederne – dét er i tegneserierne et centralt træk i signalementet af fremtiden.
