Hej, Ole. Det er Djævlens Advokat. »Hej, min ven«. Du lyder jo fornøjelig som altid? »Jeg må nok sige, at det er en stor oplevelse at være her i Rusland. Det er så sofistikeret i Moskva. Har du været her for nylig?«. Jeg har aldrig været i Rusland. »Jeg var her under kommuniststyret, og det var så deprimerende. Men nu er der en udstråling og en livsglæde i byen. Vi havde et selskab på 300 mennesker i går, og den ene kvinde var smukkere end den anden. Maden er lækker, og byen er, om ikke som København, så i hvert fald på vej til at blive mere vestlig«. Hvorfor er du altid så optimistisk? »Jeg er ikke bange for nye udfordringer, og det holder livsglæden i gang. Og så motionerer jeg, spiser sundt og kan vældig godt lide at grine. Der er altid noget at grine ad«. Men er optimisme ikke bare et symptom på mangel på information? »Jeg læser min avis hver dag, men ser ikke ret meget fjernsyn, så det kan godt være, at jeg mangler information. Men jeg ser altid på det positive i stedet for det negative«. Du er jo nordjyde, Ole. Hvorfor opfører du dig ikke som en? »I mit barndomshjem i Nibe var der masser af livsglæde. Far havde et fantastisk humør, og vi grinede meget derhjemme. Jeg blev smidt ud af sengen tidligt om morgenen, først som mælkedreng og senere som avisbud, og så var der intet andet valg end at føle sig godt tilpas«. Jo, man kunne have det ad helvede til, fordi man skulle op og malke køer. »Ikke malke køer! Uf, nej. Jeg leverede mælk. Og når man stod op klokken fem om morgenen for at løbe med tunge mælkeflasker, begyndte endorfinerne at løbe rundt i kroppen. Der var bare noget spændende ved hver dag, og der var altid plads til at grine. Når man så en Dirch Passer-film, kunne man jo ikke lade være med at ligge flad af grin«. Det kan man da sagtens. Kan du ikke huske det nordjyske ordsprog: »Livet er en jammerdal, fyldt med kval og kvide. Knap har man spist sig ordentligt mæt, før man skal ud at skide«? »Hvor har du hørt det?«. Under min opvækst i Aalborg. »Nej, hvor hyggeligt. Så var vi jo naboer«. I dit tv-program synes du, at alle ser helt fantastiske ud. Du må da være stødt ind i nogle grimme indimellem. »Jeg lærte af fru Henriksen, min mor, at der ikke er nogen, der er grimme, men nogen, der er mindre kønne«. Hvem har været så mindre køn, at du har tænkt »Jesus, Mary and Joseph!«? »Jeg synes faktisk, at de her seks danske mænd har set fantastisk smukke ud. Thomas Eje har et meget smukt ansigt, og Lars Hjortshøj har et dejligt komisk ansigt og er på sin egen måde en sexet fyr. Søren Gade? Jamen, han er jo bare en smuk mand, og Stig Tøfting er vores danske David Beckham«. Men altså, du kaldte Stig Tøfting for en »glad lille Buddha«. Var det, fordi du ikke havde noget positivt at sige? »Det var, fordi han sad der i vådrummet og lignede en Buddha. Men Stig har en smukkere krop end Buddha med de der muskler. Prøv at se på de øjne, han har. Prøv at se på de der sexede læber«. Okay. Hvad så med ham den forgiftede ukrainer, Viktor Jusjtjenko. Ham kan du da ikke give et hudkompliment? »Åh, det gør mig deprimeret at tænke på. Og da jeg selv skulle herover, tænkte jeg på, om de ville prøve at forgifte mig. Det lå lidt i baghovedet. På grund af det tidligere kommuniststyre tænker man, at sådan en ting kunne ske. Men når man så kommer herover, kan man godt se, at det hele er anderledes«. Ja, det ville ikke være rart. Jeg sidder her med et foto af dig, og undskyld min direkte facon, men du ser noget gammel ud af en 25-årig at være. »Jeg er 56 år og forsøger ikke at se anderledes ud end den alder, jeg har. Men når man dyrker motion, spiser sundt og bruger Ole Henriksens produkter, ser man forhåbentlig lidt yngre ud«. Kan jeg slet ikke gøre dig vred? »Nej, det er virkelig svært at gøre Ole gal«. Skyldes det de antioxidante blåbærsmoothies, du drikker hver morgen? »Det lover jeg dig for. Når jeg ankommer på hoteller, spørger jeg som det allerførste, om de har havregryn og bær«. Hvad så, hvis de ikke har? Kan du så blive morgengnaven? »Det kunne være et problem, ja. Men derfor har jeg altid en lille pose med mig, når jeg rejser«. O.k., jeg giver op. »Hej, hej, min ven«.