Lyt til artiklen
Hver morgen, når Paul Convery går ud ad sin hoveddør, er han lige ved at snuble over bunker af tomme plastikbægre og sammenkrøllet sandwichpapir.
Der er en umiskendelig stank af urin. Fortovet vrimler med tætbyggede, skræmmende mænd med skulende blikke, og gaden er pakket med ramponerede firehjulstrækkere uden parkeringstilladelse eller -billet. »Naboerne længere nede ad gaden bliver vækket hver nat klokken 3 ved lyden af smækkende bildøre, klaprende sko, råben og skrigen«, fortæller han.
