Kulturminister Brian Mikkelsen (K) vil investere 300 millioner kroner i radioens analoge FM-bånd, selv om konsekvenserne er enorme.
Lokalradioer må lukke, lyden forringes, og tusindvis af fællesantenneanlæg skal udskiftes. Men ministeren ønsker flere kommercielle landsdækkende radiostationer, selv om markedet indtil nu kun har budt på underskud til de hedengangne Sky Radio, TV 2 Radio og det stadig levende Radio 100FM.








