Vi næsten lister ind på Store Scene.
Det er tirsdag formiddag, og håndværkerne er i gang med at tømre en kulisse sammen.
Der hamres og bankes og bygges. Om fire uger er der premiere på opsætningen af Herman Bangs ’Stuk’ – en forestilling, som den tyske instruktør Frank Castorf skal sætte i scene. Fotografen har været her før for at tage billeder. Han ser sig om efter et sted at tage et godt skud af skuespilchefen. Jeg har også været her før, men det har jo mest været om aftenen for at anmelde ... Skuespilchefen vender sig om. »Husk at tage overtøjet af, før vi går op på scenen«. Gud bevares! »Jeg ved ikke hvorfor, men det skal man altså. Måske er det bare gammel overtro. I må heller ikke fløjte!«. Vi smider vinterjakkerne og lister, med sammenklemt mund, op på selve scenen. Vi ønsker jo ikke at bringe ulykke over nationalteatret. De første sætstykker til ’Stuk’ står allerede klar: et par østerlandsk inspirerede dukketeater-kulisser af scenografen Christian Friedländer.
