Året er 1997. Det er sommer. Det er mandag. Og solen skinner. Vi befinder os i en lille 1½-værelses stuelejlighed i en snusket sidegade til Istedgade. Men ikke i den dårlige ende. Vi er i nærheden af Enghave Plads. I den lille lejlighed mødes otte mænd omkring lige så mange pizzaer. Mændene repræsenterer vidt forskellige felter, nogle arbejder i reklamebranchen, andre er illustratorer, og en enkelt er freelancejournalist, men de har alle en fælles interesse. Tegneserier.
Indkaldelse til møde
Alle sammen har i ugerne op til denne mandag modtaget et opkald fra 32-årige Paw Mathiasen, som har samlet dem til dette møde, fordi han vil lave et nyt magasin om tegneserier, som skal få almindelige mennesker til at læse flere tegneserier.
»Det skulle være et formidlende blad med anmeldelser, portrætter og artikler, uden at det blev nørdet, så det kunne fange så mange læsere som muligt«, fortæller Paw Mathiasen.
Mødet denne sommeraften er en succes, og i løbet af det næste år fortsætter de otte mænd med at mødes i den lille lejlighed, indtil de i marts 1998 står med den første udgave af bladet Strip! i hånden.
Storhed og fald
For at forstå, hvordan Paw Mathiasen kom frem til, at der skulle udgives et magasin om tegneserier i Danmark, skal vi et stykke længere tilbage i tiden.
Helt tilbage til 1970’erne, hvor der hverken var computerspil, internet eller mere end én tv-kanal i fjernsynet. Dengang startede tegneseriernes storhedstid. I mange år havde tegneserier været forbeholdt små kulørte tegneseriemagasiner og ugeblade, hvor længere historier blev trykt som føljetoner, der løb i op til et halvt år. De fleste tegneserier var oversættelser af franske og belgiske serier, for eksempel ’Asterix’.
