Her er seks af de danske forlæggere, som har været med til at forme det danske tegneseriemarked og nu håber, at de kan åbne vores øjne for tegneserieverdenen. Fra venstre: Paw Mathiasen, Torben Hansen, Christine Jensen, Sivert Ibbo, Carsten Søndergaard og Steffen P. Maarup. Tegning: Thomas Thorhauge

Her er seks af de danske forlæggere, som har været med til at forme det danske tegneseriemarked og nu håber, at de kan åbne vores øjne for tegneserieverdenen. Fra venstre: Paw Mathiasen, Torben Hansen, Christine Jensen, Sivert Ibbo, Carsten Søndergaard og Steffen P. Maarup. Tegning: Thomas Thorhauge

Kultur

Danske tegneserier skal have et los bagi

Danmarks første tegneserieråd bliver stiftet.

Kultur

Året er 1997. Det er sommer. Det er mandag. Og solen skinner.

Vi befinder os i en lille 1½-værelses stuelejlighed i en snusket sidegade til Istedgade. Men ikke i den dårlige ende. Vi er i nærheden af Enghave Plads.

I den lille lejlighed mødes otte mænd omkring lige så mange pizzaer. Mændene repræsenterer vidt forskellige felter, nogle arbejder i reklamebranchen, andre er illustratorer, og en enkelt er freelancejournalist, men de har alle en fælles interesse. Tegneserier.

Indkaldelse til møde Alle sammen har i ugerne op til denne mandag modtaget et opkald fra 32-årige Paw Mathiasen, som har samlet dem til dette møde, fordi han vil lave et nyt magasin om tegneserier, som skal få almindelige mennesker til at læse flere tegneserier. »Det skulle være et formidlende blad med anmeldelser, portrætter og artikler, uden at det blev nørdet, så det kunne fange så mange læsere som muligt«, fortæller Paw Mathiasen. Mødet denne sommeraften er en succes, og i løbet af det næste år fortsætter de otte mænd med at mødes i den lille lejlighed, indtil de i marts 1998 står med den første udgave af bladet Strip! i hånden. Storhed og faldFor at forstå, hvordan Paw Mathiasen kom frem til, at der skulle udgives et magasin om tegneserier i Danmark, skal vi et stykke længere tilbage i tiden.

Helt tilbage til 1970’erne, hvor der hverken var computerspil, internet eller mere end én tv-kanal i fjernsynet. Dengang startede tegneseriernes storhedstid.

I mange år havde tegneserier været forbeholdt små kulørte tegneseriemagasiner og ugeblade, hvor længere historier blev trykt som føljetoner, der løb i op til et halvt år. De fleste tegneserier var oversættelser af franske og belgiske serier, for eksempel ’Asterix’.

Men så fik belgierne og franskmændene den lyse ide at samle de lange føljetoner og genoptrykke dem i album, som kunne sælges i kiosker.

Album gik som varmt brød
Den fidus kunne man også se det smarte i hos det danske forlag Interpresse.

Her arbejdede en dengang 20 år gammel Carsten Søndergaard. Han var blevet ansat hos forlaget direkte fra gymnasiet, hvor han havde udgivet små tidsskrifter om tegneserier og havde været med til at arrangere landets første tegneseriefestivaler i Huset i Magstræde sammen med tegneseriebutikken Fantask.

Tegneseriealbum med de samlede føljetoner gik som varmt brød. De fleste tegneserier blev ikke trykt i et oplag på under 10.000 eksemplarer, og enhver kiosk og boghandler med respekt for sig selv havde alt fra ’Lucky Luke’ til ’Splint & Co’.

Forlag som Interpresse spyttede album ud, så hurtigt de kunne. Og hvorfor ikke? Der var jo 30 års tegneserier at tage af.

Fødekæden faldt sammen
Men det uundgåelige skete alligevel, og i slutningen af 80’erne begyndte forlagene at løbe tør for forproducerede serier. Samtidig oplevede Belgien og Frankrig bladdød, og tegnerne kunne ikke længere lave deres føljetoner, men begyndte i stedet at lave tegneserier i albumform.

»Ind til 70’erne var tegneserier lavet til ugeblade. Det krævede en anden rytme, og hele den fødekæde faldt sammen, fordi tegneserier nu blev tilgængelige i samlede værker. Det var de ikke helt tunede til. Derfor kom der i kølvandet på det store bagkatalog en del album, som ikke var gode nok«, forklarer Carsten Søndergaard.

Den faldende kvalitet af tegneserierne betød, at folk ikke længere havde lyst til at købe tegneserierne.

Helt galt gik det i slutningen af 1980’erne, da tegneserierne fik brudt deres monopol på de unges opmærksomhed af MTV, computerspil og en tv-serie om unge mennesker fra Beverly Hills.

Vedligeholdelse
Med tiden forsvandt tegneserierne fra kioskerne, og pludselig var tegneserier forbeholdt en lille skare af faste fans, mennesker, som enten måtte søge ned i kælderforretningen Fantask eller stå og bladre de kaffeplettede album igennem i bibliotekernes børneafdelinger.

Men alt var ikke skidt i halvfemserne.

I 1991 lagde Paw Mathiasen, som senere var med til at starte Strip!, de første grundsten til forlaget Fahrenheit. Til at begynde med udgav Paw Mathiasen en lille antologi med forskellige tegneserier, men hvis lejligheden bød sig, var han heller ikke bleg for at udgive et album.

Det første af den slags var Peter Kirlands ’Fisk’ fra 1994. Tegneserien blev en moderat succes, og Paw Mathiassen prøvede for første gang kræfter med udfordringerne ved at udgive tegneserier i Danmark og få dem ud til et bredt publikum.

Tilbage til mødet
Erfaringerne fra ’Fisk’ og de efterfølgende udgivelser var blandt grundene til, at Paw Mathiasen indkaldte de otte mænd til møde i sin lille lejlighed i København for at lave bladet Strip!.

Omtrent samtidig med udgivelsen af den første udgave af bladet, gik en anden mand rundt i centrum af København og legede med tanken om at udgive tegneserier. Sivert Ibbo oplevede stor efterspørgsel efter brugte udgaver af den franske tegneserie ’Dværgenes konge’ i sin tegneseriebutik Faraos Cigarer, og derfor havde han forhørt sig om muligheden for, at tegneserien kunne genudgives.

Det var ikke muligt, og derfor begyndte Sivert Ibbo at forhandle rettighederne til tegneserien hjem fra de franske udgivere, og i 1998 udkom den franske tegneserie så i Danmark.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Senere dannede Sivert Ibbo sit eget forlag navngivet efter hans tegneseriebutik. Samtidig med at Faraos Cigarer og især Fahrenheit holdt liv i tegneseriemarkedet, begyndte tegneserieskabere i resten af verden at vænne sig til det nye albumformat.

Og ifølge Carsten Søndergaard, som på dette tidspunkt var ansat hos forlaget Carlsen, betød det, at de nu lavede tegneserier som komplette værker, der var på linje med film og teaterstykker.

Den nye bølge
I de seneste år er opfattelsen af tegneserier som egentlige kunstværker så for alvor begyndt at komme til Danmark. En række danske forlag har set dagens lys, alle med hver sin niche, men alle med samme mål: at udgive kvalitetsserier, som kan appellere til et bredt publikum og løfte tegneserien.

I 2003 startede Christine Jensen forlaget G. Floy Studio, som begyndte at udgive de store amerikanske værker, blandt andet oversættelser af Frank Millers historier om ’Sin City’.

To år efter startede Steffen P. Maarup sit forlag Aben Maler, som har til formål at løfte tegneserierne op på et mere kunstnerisk plan. Forlagets seneste udgivelse er tegneseriesamlingen ’Sisyfos’ som er lavet af den amerikanske tegner Anders Nilsen. En af tegneserierne i samlingen består kun af firkanter i forskellige farver og en masse tekst.

»Det kan få folk til at tænke over, om tegneserier også kan være kunst«, siger Steffen P. Maarup.

Forlag for de unge
I 2006 kom et af de sidste skud på stammen så i form af forlaget Brun Blomst, som er stiftet af Torben Hansen. I stedet på at satse på etablerede tegnere og store danske udgivelser lavede han et forlag, som kun skulle udgive ting af unge danske tegneserieskabere.

»Jeg syntes, at unge danske serieskabere fortjente en skarpere profil, og det var fedt at lade unge danske skabere være den eneste fællesnævner, for det fremhævede bredden i udgivelsernes udtryk«, forklarer Torben Hansen.

Ifølge Paw Mathiasen fra Fahrenheit er alle de nye forlag netop, hvad branchen har brug for. For selv om den danske tegneserie er ved at komme i fart igen, trænger den stadig til at få et spark bagi.

»Jeg får mange henvendelser, men det er sjældent, man virkelig siger wauw. Og jeg tror ikke bare, det skyldes, at jeg er en sur gammel prut. Der er lidt langt mellem snapsene«, forklarer Paw Mathiasen.

Dansk Tegneserieråd

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For at få snapsene til at flyde igen og få befolkningens øjne op for tegneserierne sætter det meste af tegneseriebranchen deres lid til Dansk Tegneserieråd, som stiftes i aften.

Rådet skal blandt andet arbejde på at få etableret en tegneserieuddannelse og få tegneserierne tilbage i boghandlere og biblioteker. En af stifterne er Carsten Søndergaard, som i dag er redaktør på tegneserieforlaget Cobolt. Selv om man nok aldrig kommer tilbage til de gyldne dage under albumbølgen, mener han, at danskerne sagtens kan lære, at tegneserier kan være en kunstform på linje med ballet eller film. »Der findes folk, som laver gode serier, de skal bare bredt ud, for der findes mange mennesker, som gerne vil læse tegneserier, de skal bare vide, at de er der. Alting findes, det trænger bare til at blive optimeret«, siger Carsten Søndergaard.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    An image posted by Oscars show host Ellen DeGeneres (bottom row, 4th L) on her Twitter account shows movie stars, including Jared Leto, Jennifer Lawrence, Meryl Streep (bottom row L-3rd L), Channing Tatum, Julia Roberts, Kevin Spacey, Brad Pitt, Lupita Nyong'o, Angelina Jolie (top row L-R) and Bradley Cooper (bottom row, 2nd R), as well as Nyong'o's brother Peter (bottom row, R), posing for a picture taken by Cooper at the 86th Academy Awards in Hollywood, California March 2, 2014. The self-portrait tweeted by host DeGeneres and actors taken during Hollywood's annual Academy Awards ceremony on Sunday quickly became the most shared photo ever on Twitter. Picture taken March 2, 2014. REUTERS/Ellen DeGeneres/Handout via Reuters (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT MEDIA TPX IMAGES OF THE DAY PROFILE) ATTENTION EDITORS

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

     

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce