Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Filmproducenten har haft stor succes i Danmark med sine Anja og Victor-film. Nu har han lavet en Hollywood-produktion af den første af filmene. 'Love At First Hickup' blev vist på Cannes Filmfestival torsdag og vises igen søndag. Arkivfoto: Martin Lehmann

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Vi smadrede masterbåndet med en pulverslukker«

Regner Grasten fortæller om ugen, hvor den amerikanske udgave af ’Kærlighed ved første hik’ blev præsenteret i Cannes.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fortalt til Politikens Mikkel Fyhn

Lørdag Vi var lidt tunge i hovederne, da vi vågnede.

Fredag holdt vi afslutningsfest for produktionen ’Winnie og Karina – piger på prøveløsladelse’, og det blev en våd affære. Søren Fauli, som er instruktør på filmen, præsenterede os for nogle rom-shots med kanel og appelsin, og det kunne mærkes lørdag formiddag.

Her i huset har vi den aftale, at jeg hver morgen serverer kaffe og ristet rugbrød med stærk ost og syltetøj for min kone, Tove, som så til gengæld passer haven, huset og bilen.

Jeg havde ondt i hovedet, da jeg skar ost. Sådan en stærk ost går let i stykker, og jeg stank, da jeg kom tilbage med morgenmaden, men vores morgenritual er nu alligevel en hellig stund.

Planen var egentlig, at vi skulle arbejde, men vejret var fantastisk, og jeg har opdaget en fiskemand i Gentofte, så efter morgenmaden tog vi ned til ham og købte rødspætter, røget ål, jomfruhummerhalesalat og kammuslinger, og så var det pludselig frokosttid. Tid til røget ål.

Og det var faktisk ikke så godt, for nede i Filmbyen ventede en større oprydning.

Regner Grasten Film er muligvis et af de største produktionsselskaber i Danmark, hvis man måler efter solgte billetter, men firmaet består kun af Tove og mig.

Vi er direktører, bogholdere, rengøringsfolk og sekretærer for os selv. Derfor er det også os, der skal på arbejde, når Zentropa udvider og skal bruge noget af vores lager. Vi fik hul på oprydningen, men det blev ikke til så meget.

Om aftenen mailede jeg også med Barbara Rothenborg, som har instrueret vores amerikanske produktion ’Love At First Hickup’. Det er Hollywoodudgaven af ’Kærlighed ved første hik’ om Anja og Victor, og filmen skulle vises i Cannes torsdag, så vi havde nogle praktiske ting, der skulle ordnes, og hun sad i Los Angeles.

Der er jo 9 timers forskel. Jeg ryddede også op i min Outlook, for et effektivt mailsystem er vigtigt. Jeg sletter aldrig mail, og det kan man vinde retssager på.

Lørdag tog vi også hul på vores seneste fornyelse i hjemmet. Indtil nu har vi kun haft DR og TV 2, men nu har vi pludselig 40 kanaler. Det er helt vildt. Der er jo film hele tiden.

Søndag
Efter morgenmaden tog vi tidligt ud til Filmbyen.

Jeg cyklede, for man tænker helt fantastisk godt på en cykel. Tove tog bilen, så hun kunne have madkurven med, og så ryddede vi ellers op.

Når man laver film, skal man passe godt på sine master-optagelser, så vi har købt et kæmpestort pengeskab af Zentropa, men vi havde glemt at få koden. Vi turde ikke lukke det, og vi var nødt til at tænke anderledes.

På et tidspunkt må folk have troet, at vi var sindssyge, for vi skulle destruere et masterbånd fra ’Love At First Hickup’, så optagelserne ikke ville ende på nettet.

En masteroptagelse ligger på et bånd, der er cirka dobbelt så stort som et gammelt VHS-bånd, og vi hoppede og trampede på det, men plastikkassetten holdt stand.

Til sidst stod Tove og hamrede en brandslukker ned i kassetten, og sådan fik vi has på den. Der er sgu kraft bag sådan en pulverslukker. Jeg kan godt forstå, hvorfor det altid er en pulverslukker, heltinden pander skurken ned med i film.

Vi tog nogle kopier af den rapport fra en testscreening, vi har fået lavet i Orange County i Californien. Sådan en rapport er et vigtigt redskab, når man skal sælge film.

En ting er, om man som filmdistributør kan lide en film, men hvis vi samtidig kan fortælle, at filmen vil blive en succes, så bliver den nemmere at sælge.

Derfor har vi brugt 19.000 dollar på at få filmen vist for ’gennemsnitsamerika’ i Orange County, som er en slags forstad til Los Angeles.

Folk var helt vilde med ’Love At First Hickup’, så det skal folk i Cannes naturligvis have at vide.

Der går rygter om, at vi har sat hus og hjem på spil for at lave den film, men det passer ikke.

Vi har da taget lån i huset, men vi er meget jyske. Altså forstået på den måde, at vi sparer på pengene, for der kan gå op til to år, før en film betaler sig selv hjem. Det lærte vi efter ’Krumme’.

På det tidspunkt havde vi en gæld på 7 millioner, og hvis ikke ’Krumme’ havde indspillet 8 millioner, havde det været slut. Dengang besluttede vi os for ikke at lave film med gæld. Vi blev jyske efter ’Krumme’.

Vi hentede et par burgere hos Kitchen, så tv og gik i seng omkring midnat.

Mandag
Jeg står tit op klokken fem, for jeg får lavet mest mellem fem og syv, og når man forbereder sig til Cannes og skal tale med folk i LA, så er det også ret praktisk at være tidligt i gang.

Avisen kom klokken 6.30, og så serverede jeg kaffe, ristet rugbrød og stærk ost for Tove.

I Filmbyen skulle Søren Fauli se den første gennemklipning af ’Winnie og Karina – piger på prøveløsladelse’, og det gik ret godt. Så holdt vi møder om markedsføring, og jeg gik så småt i gang med at tænke på filmfestivalen i Cannes.

Vores hund Milou blev hentet af en mand fra hundepensionen, vi sagde undskyld til vores hund, og så pakkede vi.

Jeg er ved at læse bogen ’The Big Picture – Money and Power in Hollywood’, men jeg når aldrig mere end en side, før jeg falder i søvn.

Tirsdag
Vi tog vores bagage med til Filmbyen, for derfra er der kun et kvarter i taxa til lufthavnen. Vi snakkede med Søren Fauli om klipningen af ’Winnie og Karina’.

Film er en proces, og jeg elsker, når optagelserne er slut, for så kan man bedre styre udgifterne. Instruktører har det omvendt, men Søren Fauli virkede nu rimelig tilfreds.

Så fik jeg en mail. Filminstituttet har indført en ordning, hvor man kan ansøge om at præsentere en idé, som så måske kan få støtte til manuskriptudvikling.

Jeg har skrevet lidt på filmen ’Popcorn’, som er en blanding mellem en moderne musical og ’The Breakfast Club’, og den idé havde jeg sendt ind til instituttet. De kunne lide den.

I hver fald er jeg nu inviteret til en pitch, hvor jeg først har 10 minutter til præsentation og derefter 10 minutter til at svare på spørgsmål. Lidt ligesom en eksamen.

Jeg lider af flyskræk, så vi tog tidligt ud i lufthavnen, for jeg har et fast ritual.

Før jeg sætter mig i et fly, skal jeg helst have en øl og en Fernet Branca. Jeg er en af de få, der elsker Fernet Branca.

Faktisk er det en af de eneste former for spiritus, jeg kan lide, og det virker også lidt som medicin. I hvert fald mod min flyskræk.

I flyet kunne man ikke engang få vand uden at betale for det, og så er to en halv time lang tid.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fra Nice delte vi en taxa med Kim Foss (direktør for Grandbiografen, red.). Han blev sat af ved en lille båd, og vi fortsatte til den lejlighed, vi har lejet til lejligheden.

Vores yngste datter Puk ankom, og så tog vi ud og fik en pizza. De laver verdens bedste pizza på La Pizza her i Cannes.

Onsdag
Man kan ikke få ristet rugbrød i Cannes, så jeg hentede nogle vidunderlige croissanter, og Puk havde taget noget kaffe med fra Paris, hvor hun bor.

I stedet for at læse avis bladrede vi igennem magasinerne Variety og Hollywood Reporter. Vi havde annoncer for ’Love At First Hickup’ i begge to.

Det koster minimum 50.000 kroner per styk, men de så flotte ud. En helside i Variety og to hele sider i Hollywood Reporter.

Da vi kom til palæet for at hente vores indgangsbadges, viste det sig, at jeg havde glemt at tilmelde halvdelen af vores firma, men vi fik da arrangeret et indgangspas til Tove.

Vi har hyret Zentropas salgsselskab Trust til at ordne alt, og standen så flot ud.

Der er faktisk ikke noget, vi kan gøre hernede. Det hele er ude af vores hænder, så onsdag gik vi rundt og spiste lækker mad og nød solen, til den gik ned.

Torsdag
Den store dag.

Jeg var mærkeligt nok ikke nervøs. Eller måske lidt.

Efter morgenmaden fyldte jeg en rygsæk med brochurer, magasiner og hvad jeg ellers kunne finde af tunge ting, og så løb jeg en fem-seks gange op og ned ad trappen fra stuen til femte sal, så jeg kunne brænde lidt energi af. Vi gik rundt og ventede.

Jeg købte en lille billig computer, så jeg kunne komme på nettet, og så kom det store øjeblik, hvor ’Love At First Hickup’ skulle vises første gang for et publikum af internationale filmdistributører.

Jeg tror, vi er de første fra Danmark, der har oprettet et amerikansk selskab og har produceret en amerikansk film uden alle mulige samarbejdspartnere. Det er ikke prøvet før.

Tove gik ind i biografen, men jeg turde ikke gå med. I stedet løb jeg hen til baren på Carlton, og så ringede P3 lige, mens jeg bestilte min Fernet Branca. Lidt pinligt, men den gjorde godt.

Filmen spillede stadig, så jeg gik op til den danske stand og lod mig interviewe af alle mulige. Folk er meget interesserede, for ’Love At First Hickup’ er jo den første danske produktion i Hollywood, og hvis vi får succes, kunne det blive en vej for andre danske filmselskaber at gå.

Tove kom tilbage, og det var vist gået godt, men den slags er svært at sige. Nogle gange byder folk på filmen under selve festivalen, andre gange venter de, til de har set alt.

Men de blev siddende under hele filmen, og det er som regel et godt tegn.

Vi tog til ’Luc Besson Cocktail Party’ på en båd, men de havde ikke Fernet Branca, så vi blev ikke så længe. I stedet tog vi op til det hus, som Zentropa har lejet i bjergene, og fik middag.

Festivalen er opbygget af en række ritualer, og hvert år samles folk på en lille bar, der hedder Petit Majestic, og der tog vi også ned efter maden.

De havde heller ikke Fernet Branca, men der var fadølsanlæg. Man kan godt mærke, at der er finanskrise. Her er ikke så mange, som der plejer at være, og japanerne har meldt afbud på grund af svineinfluenzaen. Jeg tror, vi kom i seng omkring klokken halv to.

Fredag

Det der med finanskrisen er måske ikke så skidt, for så bliver der ikke produceret så mange film.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Samtidig har der været skuespillerstrejke i Hollywood, så distributørerne har ikke så mange film at vælge imellem, og det er jo godt for os.

Ved middagstid har vi arrangeret et møde mellem os, det danske salgsselskab Trust og det amerikanske salgsselskab Paradime.

Vi skal have fundet ud af, hvordan vi bedst sælger ’Love At First Hickup’. Om filmen skal i biograferne i USA, eller om den skal direkte ud på dvd.

Mødet er måske den vigtigste begivenhed for os hernede. Og så skal filmen vises igen søndag, og så kan der jo ske ting og sager.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden