Den excentriske musikproducent Phil Spector er blevet idømt en straf på minimum 19 års fængsel for at have myrdet en skuespiller fra Hollywood.
Den 69-årige Spector, som var med til at revolutionere popmusikken i 1960'erne med sin særlige produktionsteknik, blev dømt skyldig i april af et nævneting i Los Angeles for at have skudt den 40-årige Lana Clarkson i 2003. Hun blev ramt af et skud i munden, mens hun opholdt sig i Spectors hus.








