Til maj er det 20 år siden, Blekingegadebandens lejlighed på Amager blev afsløret, og optrævlingen af en af den nyere danmarkshistories største kriminalsager begyndte. Det har imidlertid ikke dæmpet interessen for hverken forbrydelserne eller de involverede personer. Tværtimod. Interessen synes kun at vokse. Ikke mindst efter Peter Øvig Knudsens succes med tobindsværket om banden er der blevet planlagt teaterstykker, film, tv-serier og arrangeret foredrag i et omfang, så det næsten er for meget. Det sidste synes i hvert fald at være tilfældet for de tre medlemmer af Blekingegadebanden, som i Peter Øvig Knudsens bøger er blevet kaldt den hårde kerne.

50 sider lang artikel
De vil helst tale om politik, når de ser på gruppens aktiviteter op gennem 70’erne og 80’erne.

Det foretrækker Torkil Lauesen, Jan Weimann og nu afdøde Niels Jørgensen også i dén mere end 50 sider lange artikel, de i dag får offentliggjort i tidsskriftet Social Kritik, hvor de for første gang i 15 år går dybt ind i en forklaring om, hvordan de selv ser på de forbrydelser, de alle blev idømt 10 års fængsel for.

De tre medlemmer af den hårde kerne ved imidlertid også, at de fleste andre – blandt andet fordi de har læst Peter Øvig Knudsens storsælgende bøger – helst vil tale om spektakulære forbrydelser, vold og pludselig død.

Ikke mindst den død, der ramte politibetjent Jesper Egtved Hansen 3. november 1988, da han sammen med sine kolleger forsøgte at stoppe Blekingegadebanden midt i et røveri af 13 millioner kroner fra Købmagergade postkontor i København.

Store hagl
I stedet blev han selv stoppet af et af de meget store hagl, som Blekingegadebanden bevidst havde valgt til deres medbragte haglgevær.