0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ekspert: Låneord duer ikke altid

Sprognævnets direktør opfordrer til omtanke, når nye ord trækkes ind i det danske sprog. Mange ord virker ikke på dansk.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
THOMAS BORBERG
Foto: THOMAS BORBERG

Ordbog Over Det Danske Sprog rummer definitionen og baggrunden for en kvart million danske ord og ordsammensætninger og fylder halvanden hyldemeter. Heldigvis er værket også at finde på Sproget.dk.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Sproget ændrer sig konstant. Men vi skal være opmærksomme på, om det fungerer, når vi tager nye ord ind i hverdagssproget.

»Vi har produktudviklet sproget i mere end 1.000 år«, mener direktøren for Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier-Andersen.

»Lad os vælge ord, man kan bruge uden at slå knude på tungen«, forklarer hun og nævner det nymodens udtryk refurbished som et eksempel. Det er set i annoncer for brugte gps-apparater, der er sat i stand og nu sælges en gang til med en ny garanti fra forretningen.

»Det er helt umuligt at smide ind i en sætning. Man kan heller ikke bøje det. Det er et ord, der kun fungerer halvt«, siger hun.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter