Rifbjerg om Inger Christensen: Gehør gennem uafviseligt geni

Inger Christensen lod et solidarisk og varmt hjertes slag høre, og det fandt genklang, skriver Klaus Rifbjerg.
Inger Christensen lod et solidarisk og varmt hjertes slag høre, og det fandt genklang, skriver Klaus Rifbjerg.
Lyt til artiklen

Der ryddes godt i skoven i disse dage, hvor både større og mindre træer falder. Inger Christensen, som døde forleden, havde både stærke rødder og en vældig krone, og når man har kendt hende i mange år som veninde og kollega, føles det smerteligt.

Hun var blandt de store enere, et af disse væsner, hvor poesien har sat sit stempel, så der ikke er noget at tage fejl af. Hun skrev og var, hun var og skrev. Folkelig i flad forstand kan man ikke kalde Inger Christensens digtning.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her