Inde i hjørneværelset står en lænestol. En Chesterfield.
Man kan se den igennem glasvæggen fra det åbne kontorlandskab, og når folk indkaldes til møde med Tøger Seidenfaden, hænder det, at man kan se ham række hånden ud mod stolen: Værsgo at tage plads. Der går et rygte om lænestolen. Det siger, at den blev indkøbt af hans far, Erik Seidenfaden, dengang han stod foran at skulle indtage posten som chefredaktør på Politiken efter Anden Verdenskrig. Men stolen kom aldrig i brug i hjørneværelset dengang, for udnævnelsen blev forhindret af medarbejderne.








