Den nye halvtredser virker umiddelbart så diskret og afdæmpet som en bankdirektørs fortrolige hvisken.

Den er ikke beregnet til at støde nogen, og samtidig giver den indtryk af effektivitet og kvalitet. Det er en gedigen seddel, men den er ikke fantastisk flot. Den er et stykke national identitet med betydelig mindre romantik og seddelhistorie, end vi har været vant til i tidligere seddelserier, hvor folkekære forfattere og ikke mindst exceptionelle dyremotiver (i 1972-serien) har været indsat i rigt foldede ornamenter.