For at nå ud til et bredere publikum har Nationalmuseets Center for Grønlandsforskning, Sila, besluttet at udgive en tegneserie om Grønlands forhistorie. Det skriver Berlingske Tidende.
Projektet, som er opfølger på en bog, der sammenfatter Grønlands forhistorie, er blevet muligt, da Sila modtog en nystiftet pris på 100.000 kroner fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Prisen fik Sila for at have et dynamisk og humanistisk forskningsmiljø.








