Om ti dage skal Ferhat Kilic forlade Danmark for altid.
Udvisningen er en del af den dom, han fik, da han og hans fætter blev kendt skyldige i drabet på den 19-årige italienske turist Antonio Curra i 2003.
På rejsen til Tyrkiet ledsages han af betjente og af sin far, Adem Kilic. Når Ferhat Kilic lander i Tyrkiet, vil tyrkiske betjente forhøre ham om den forbrydelse, han er dømt for.
Adem Kilic tager blandt andet med for at hjælpe sin søn med at gøre sig rigtigt forståelig på tyrkisk. Ferhat Kilic taler ikke så godt tyrkisk som faderen, der boede i Tyrkiet, til han som 16-årig flyttede til Danmark for at blive gæstearbejder her i landet.
Da Ferhat Kilic var 16 år, blev han indblandet i et af de mest omtalte drab i Danmark i flere årtier. Det var hans knap to år ældre fætter Hizir Kilic, som ejede og førte den kniv, som Antonio Curra blev stukket ned med på Nørrebro.
Torsdag 9. august er fireårsdagen for mordet. Den dag udkommer bogen ’Skyld – Historien bag mordet på Antonio Curra’.
På baggrund af mange interview med både navngivne og anonyme kilder samt sagsakter så tykke som telefonbøger fortæller forfatterne Aydin Soei og Jesper Dehn Møller om alt det, der i virkeligheden knytter sig til det konkrete mord, selv om det ikke fremgik af mediernes dækning af retssagen mod Hizir og Ferhat.
Da først Østre Landsret og siden Højesteret behandlede sagen i henholdsvis 2004 og 2005, var harmen over knivmordet stadig voldsom, og det prægede mediedækningen.
Her fire år efter mordet vover bogen at fortælle om nuancer og perspektiver i sagen. Såsom forskelle i Hizirs og Ferhats opvækst og sindelag og de sociale og samfundsmæssige forklaringer på, at det gik galt for netop de to drenge.
Begge bogens forfattere fulgte med i sagen, mens den fyldte formiddagsavisernes spisesedler. Dengang undrede de sig over, at der aldrig kom flere konkrete oplysninger ud om de to unge anklagedes baggrund, siger Aydin Soei:
»Under sagen kom det frem, at både Hizir og Ferhat havde omfattende kriminalitet bag sig. Eftersom de er så unge og har begået kriminalitet inden de fyldte 18 år, måtte myndighederne være klar over det«.
Ballademager fra begyndelsen
Når børn og unge under 18 år begår kriminalitet, inddrages sociale myndigheder i sagerne.
I forbindelse med Ferhat, som er bogens hovedperson, fandt Aydin Soei og Jesper Dehn Møller ud af, at forskellige myndigheder har korresponderet med hinanden og kendt til Ferhats behov for specialskolegang, siden han var syv år gammel.
Drengens inddragelse i mordet på Antonio Curra var kulminationen på en opvækst præget af svigt efter svigt både hjemmefra og fra samfundets side.
Ferhat er født i en landsby i Tyrkiet i 1987.
Hans mor, Meral Kilic, er alene med ham i de første tre år af hans liv. Hans far, Adem Kilic, flyttede til Danmark for at arbejde, tre måneder efter han var blevet gift med en kvinde, han ikke havde mødt inden brylluppet. Meral Kilic ventede sig, da han rejste. Adem Kilic var 17 år, da han blev far, og først mange år senere tager han faderrollen på sig.
I 1990 kommer Meral Kilic til Danmark med Ferhat. Adem arbejder fra syv om morgenen til sent om aftenen hver dag for at passe de kiosker, han har åbnet. Familien bor i en lejlighed på Vesterbro. På Merals hjemegn i Tyrkiet er det almindeligt, at børn fra tre- fireårsalderen leger frit uden konstant voksenopsyn udenfor.
Ligesom det var almindeligt på landet i Danmark førhen.
Da Ferhat får en lillebror, skal Meral dele sin opmærksomhed mellem børnene, og hun lader stort set den da fireårige Ferhat gå og komme i hjemmet, som han vil.
Det fremgår af bogen ’Skyld’, at Adem betragter Ferhat som en ballademager allerede dengang. Drengen smadrer ting, når han får lejlighed til det. Naboer klager over, at han larmer, og at han driller andre børn.
Og han er kun syv år, da han første gang bliver fulgt hjem af politiet, fordi han har gjort noget ulovligt. Sammen med en anden dreng har han samlet en bunke aviser, sat ild til dem og dermed antændt en brand i elevatoren i Vesterbro Bibliotek.
Adem er selv autoritært opdraget, og han reagerer ved at slå sin søn. Frygt for tæv bliver ifølge bogen hverdag for Ferhat:
»Faren og fysisk afstraffelse bliver synonyme størrelser«.
I 1984 flytter familien til Tingbjerg i København. Ferhat begynder i 1. klasse på Tingbjerg Skole, men efter to måneder anmoder klasselæreren om at få Ferhat placeret i en specialklasse med højst 12 elever og to lærere.
Imidlertid er hans far overbevist om, at Ferhat skal i en anden skole i stedet for. Adem får ham flyttet. Det er Ferhats første, men langtfra sidste skoleskift.
Blandt nogle af de andre drenge i Tingbjerg er Ferhat en stjerne, »fordi han altid er med på den værste«.
Som otteårig bliver han taget i butikstyveri. En socialarbejder noterer det og skriver desuden i familiens sag, at drengen går »mangelfuldt klædt« og har udtrykt frygt for at få »smæk af far«.
Da han er ni år, har han prøvet at ryge hash og drikke øl. Socialcenteret holder et møde med hans forældre, fordi han er blevet smidt ud af skolen for anden gang. Adem og Meral siger, at de har svært ved at styre ham og ønsker, at han kommer væk fra sin vennekreds.
Ifølge bogen »sættes dog ikke et egentligt tiltag i værk i forhold til den niårige dreng«.
I foråret 1997 går Ferhat på en tyrkisk skole i Valby. Skolen skriver en udtalelse om ham til socialcenteret i Tingbjerg. Ferhat mangler »opmærksomhed og forståelse« fra sine forældre, står der. Udtalelsen arkiveres.
I slutningen af året ringes familiens sagsbehandler op af lederen af den fritidsklub, Ferhat går i på det tidspunkt. Fritidsklublederen fortæller sagsbehandleren, at Ferhat både er blevet smidt ud af den tyrkiske skole i Valby og af endnu en skole.
Manglende skolegang
Der går tre måneder, inden et nyt skoletilbud findes. Som 10- og 11-årig øger han sit hashmisbrug og er kendt af politiet som en knægt, der begår butikstyverier, tasketyverier og knallerttyverier.
Sagsbehandlere holder møder om ham, indhenter udtalelser om ham fra forskellige skoler og bliver enige om, at »der formentlig skal tilbydes en skole, hvor Ferhat også kan bo«. Det tilbud udebliver. For at prøve noget andet sender Adem i juli 1988 Ferhat til Tyrkiet på en syv måneder lang genopdragelsestur.
Da han vender hjem igen, går der fem måneder, før han får et skoletilbud. Denne gang i en specialklasse på Voldparken Skole i Tingbjerg.
Læreren John Møller fra specialklassen på Voldparken Skole skal kun undervise fem børn og gør det på en facon, Ferhat ikke har oplevet før. I stedet for at skælde ud, tier han og kigger roligt på ungerne, til de sidder stille.