Goddaws med dig, Eva Kruse, CEO i Danish Fashion Institute. »Goddaw med dig«. På plakater og flyers for modeugen står der, at den er for alle. »Kom med til Modeuge«, står der i Eurowoman. I dag kan alle bare komme ned i Baum und Pferdgartens nye butik, og alle kan møde Didder Rønlund i Illum, og alle kan komme til fest i Illum i aften. Det er jo løgn. Modeugen er jo ikke for alle. »Det er den da. Lige præcis dansk mode repræsenterer jo sådan en palet med tøj, der passer til alle slags pengepunge og alle mulige stilarter. Så moden er bestemt inkluderende. Efter vi begyndte at sætte storskærme op i byen, så folk kunne følge med i, hvad der skete i modeugen, mærkede vi, at interessen for at komme ind og opleve det, som der foregår, steg. Derfor begyndte vi at lave arrangementer, som alle har adgang til«. Men svarer det ikke til, at der står en kødrand af tabere uden for Imperial til Bodil-festen for se Lars Mikkelsen? »Overhovedet ikke. Der er fulde huse, og smarte mænd og kvinder i lækkert tøj på alle gadehjørner. Lige nu har vi nogle vejrmæssige udfordringer for eksempel i forhold til arrangementet i aften i Kronprinsensgade«. Og hvis der skulle dukke nogle op, som ikke arbejder i modebranchen, vil de jo bare stå der og se betuttede ud op ad fadølsanlægget. Mens alle andre går rundt og siger ’gud, hej’ og ’møs-møs’ til hinanden. »Nej, for det er jo ikke den lukkede del af branchen, der mødes til de arrangementer. Det er alle de handlende og alle modeinteresserede, der bor i byen. Selve modeshowene er jo relativt små. Men vi har 50.000 modebeskæftigede i København i denne uge: handlende fra Jylland, indkøbere fra Sverige. De vil jo gerne ud om aftenen. Derfor håber vi, at rigtig mange københavnere ikke bliver betuttede af dét, men at de hopper i nogle høje sko og tramper af sted«. Jeg har engang interviewet Mads Nørgaard og ham der fra Noir. Lige siden har jeg fået mindst fem invitationer til fester, hver gang der er modeuge. Så det er da åbenbart alle og enhver idiot, I vil have med. Mode rager mig en skid. Har du set det tøj, jeg går i? »Der kan du se, hvor åbne vi er. Der er måske nogle, der håber, de kan få dig til at gå i noget andet«. Hvorfor skal alle se så sure ud til sådan et modeshow? »Det skal jo have en facade af noget utilnærmeligt, noget uopnåeligt. Hvis det blev alt for folkeligt, hvis vi sendte størrelse hvad-ved-jeg ind på podiet med store tandpastasmil, ville det blive en tand for hyggeligt. Mode skal også være noget, man drømmer om og ikke kan nå. Men til festerne er de jo ikke sure«. Det skal altså være for alle og uopnåeligt på samme tid? »Det handler mere om, at man skal drømme om noget. Der skal være noget glamour og en indpakning af noget interessant og uopnåeligt. Til festerne er der jo liv og glade dage«. Og faktisk også global poetry – hvad fanden det så betyder. Er det rigtigt, at der er en, der arbejder hos jer, der hedder Cathrine Møss? »Ja, hun bliver faktisk kaldt Cath Møss. Det svinger lidt bedre«. Er det rigtigt, at kronprinsesse Mary har fået fede overarme? »Nej, det har hun ikke. Hun er så trimmet«. Men hvis hun nu havde fået fede overarme, ville I så sige det til hende? »Er sådan noget ikke bare ondsindet sladder? I hele den debat om modeller, deres spiseforstyrrelser og vægt spiller medierne, især sladderbladene, en rigtig træls rolle. De laver de der paparazzi-skud af en kendt model, og så er der en delle eller en badedragt, der sidder lidt for stramt. Det er latterligt med den fokusering på, om nogen har taget et halvt kilo på fra den ene sommer til den næste. Men jeg tror ikke, at du kan sætte en finger på Mary«