Arkivfoto.
Foto: Walter Bieri/AP

Arkivfoto.

Kultur

Google kan sætte sig på de danske bøger

Forfattere og forlæggere frygter, at Google kan blive dominerende på fremtidens lukrative marked for digitale bøger.

Kultur

Internetfirmaet Googles kontroversielle slagsmål med amerikanske forlag og forfattere kan få vidtrækkende konsekvenser langt uden for USA's grænser. Også til Danmark.

Så langt er danske forlæggere og forfattere nået i deres analyse af det forlig, Google indgik i oktober sidste år.

En del af forliget var, at Google skulle betale cirka en kvart milliard kroner i erstatning til de folk, der havde rettighederne til de syv millioner bøger, firmaet havde skannet uden tilladelse.

Også det var til at forstå for danskerne, men ville forliget have nogen som helst betydning for danske udgivere og forfattere, ud over at der måske ville være ganske få danske bøger imellem, som ville være berettiget til en erstatning på måske 350 kr. per bog?

Vinderen bliver: Google Ja, siger man i dag i såvel Forfatterforeningen som i Forlæggerforeningen. Forliget har i allerhøjeste grad relevans. Problemet er, at man ikke i dag kan sige, præcis hvad konsekvenserne af forliget bliver, ud over at vinderen efter al sandsynlighed bliver Google.

»Forliget i USA bliver relevant for danske rettighedshavere, fordi det er et gruppesøgsmål, en class action. Det betyder, at afgørelsen får betydning for alle, der minder om de parter, der har indgået forliget. I Danmark har vi noget lignende. Når Forlæggerforeningen indgår aftaler med CopyDan om skolerne, så gælder den aftale i princippet også for alle«, siger Christine Bødtcher-Hansen, juridisk konsulent i Forlæggerforeningen.

I øjeblikket ved ingen, hvor mange danske bøger der er imellem de syv millioner bøger, Google har skannet ind fra amerikanske biblioteker, og det er ifølge Christine Bødtcher-Hansen heller ikke det mest interessante.

Kun i teorien kan man sige nej
»Måske er det kun 10 bøger, men ifølge forliget kan Google i princippet allerede inden et år have skannet yderligere 5.000 bøger ind, for ifølge forliget kan Google skanne bøger ind, som er udkommet før 5. januar 2009«, siger hun.

Google må, ifølge forliget, forsøge at lave en forretning ud af bøger, som ikke længere er kommercielt tilgængelige. Hvis bøgerne endnu er kommercielt tilgængelige, kræver det en aftale med rettighedshaverne.

Danske forfattere og forlæggere har indtil 5. maj i år til at sige ja eller nej til forliget fra USA, men hverken Forlæggerforeningen eller Forfatterforeningen vil komme med klare anbefalinger til deres medlemmer.

»Hvis man træder ud af forliget, bevarer man retten til ved amerikansk ret at anfægte Googles skanninger, men det er jo det, de har kørt sag om i flere år i USA, og det er nok ret hypotetisk, at danske forlag vil have økonomisk mulighed for at gå ind i det«, siger Christine Bødtcher-Hansen.

Svært at spå om konsekvenser

Hverken hun eller Forfatterforeningens juridiske konsulent, Nanna Hummelmose, tør dog sige, hvad de præcise konsekvenser vil være af at sige ja til forliget.

»Heller ikke på europæisk plan tør nogen lige nu sige, hvad konsekvenserne af forliget bliver«, siger Nanna Hummelmose.

I begge brancheorganisationer frygter man imidlertid, at Google med sin aktion forsøger at blive det helt centrale handelssted for digitale tekster – enten til download eller udprintning.

»Hvis det sker, er det jo ikke rart at have meldt sig ud af forliget. Til gengæld kan det også blive svært at forhandle vilkår med Google, hvis selskabet bliver dominerende eller næsten monopolagtigt på det marked for e-bøger, mange forventer vil komme, når vi måske får en slags iPod til digitale tekster«, siger Christine Bødtcher Hansen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce