Den tidligere topfigur i rockorkesteret Pink Floyd Robert Waters har opfordret Israels regering til at rive den omstridte sikkerhedsbarriere - ofte referet til som en mur - på Vestbredden ned. »Jeg mener, at denne generation af israelere skal rive muren ned og lave fred med deres naboer«, sagde den aldrende britiske rockmusiker til omkring 50.000 fans ved en koncert i den blandede arabisk-israelske by Neveh Shalom, skriver Ritzau. Teksten på muren Pink Floyds megahit fra 1979 'Another Brick in The Wall'er blevet en hymne for modstanden mod sikkerhedsbarrieren, som Israel er ved at bygge på Vestbredden. Forud for koncerten besøgte den 63-årige Waters barrieren og skrev blandt andet Pink Floyd teksten 'Riv Muren Ned' på det omstridte bygningsværk. Roger Waters spiller næste weekend på årets Roskilde Festival, hvor han vil opføre hele det klassiske album 'Dark Side of the Moon'. En kløft blandt befolkninger Israels beslutning om at opføre en barriere blev truffet med den begrundelse, at det skulle nedbringe antallet af palæstinensiske selvmordsbombere i at trænge ind i på de israelske områder. Barrieren har gjort livet svært for mange palæstinensere, der er blevet afskåret fra deres familier, job, skole, hospitaler og landbrugsområder.
Roger Waters til Israel: Riv muren ned
Lyt til artiklen