Succesforfatteren Peter Høegs seneste roman, 'Den Stille Pige', er først og fremmest skjult reklame for de nyreligiøse doktriner i kollektivet 'Vækstcentret'. Det mener et frafaldent medlem af det nyreligiøse center Annette Leleur, ifølge Berlingske Tidende. Hovedpersonen i Høegs roman, som er en figur ved navn Kasper Krone, er således et portræt af Vækstcentrets stifter og leder, Jes Bertelsen, skriver Annette Leleur i en kommentar. Stærkt kritiske øjne Samtidig har den stille pige i Høegs roman angiveligt også rod i virkeligheden. Avisen bringer i dag et interview med en kvinde, som lederen Jes Bertelsen en gang kaldte sin »spirituelle datter«, og som i dag ser med stærkt kritiske øjne på sin opvækst i det nyreligiøse center. »Jo mere, man som barn bliver en del af Vækstcentrets virkelighed, jo mere skal man afmontere, før man kan gå i gang med verden udenfor. Ligesom det ville være for et barn, der bryder ud af Jehovas Vidner eller en anden lukket verden,« siger pigen, hvis navn er Berlingske Tidende bekendt. På Vækstcentret henvises til, at hendes kritik er rettet mod en periode, hvor centret endnu var under etablering. Forfatterskab for ideologisk vogn Ifølge lektor Marianne Stidsen, der i øjeblikket forbereder en bog om blandt andre Peter Høegs forfatterskab, er »Den Stille Pige« et eksempel på en forfatter, der »for hårdt spænder sit forfatterskab for en ideologisk vogn«. »Det er ikke forkert at have et budskab, men der bliver ikke nødvendigvis bedre litteratur ud af det,« siger hun. Peter Høeg var ikke i går at træffe for en kommentar.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Eksperter advarer politikerne: Stigende pensionsalder skaber en udvikling, mange næppe har tænkt til ende
-
Dansk ai har afgørende fordel over amerikansk gigant
-
Trumps handelskrig kan ende som en historisk milepæl
-
5.000 kroner for en dags fornøjelse: »Det er alle pengene værd«
-
Tre eksperter: For tiden accepterer danskerne utrolig uretfærdighed. Det bliver de næppe ved med
-
Tidligere V-rådgiver: Hvis de vælger at indgå i endnu en midterregering, har de ikke forstået problemets omfang
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Christian Johannes Idskov








