Det Danske Filminstitut (DFI) har lovet Jørgen Leth tre millioner kr. i produktionsstøtte til at gennemføre filmprojektet 'Det erotiske menneske'. Filminstruktøren og forfatteren spiller selv hovedrollen som antropologen, der har sat sig for at kortlægge erotikkens væsen. Men formentlig som konsekvens af den massive medieballade omkring Leths selvbiografi »Det uperfekte menneske« sidste år har DFI stillet visse betingelser. Erklæring Områdedirektør Jørgen Ramskov fra DFI oplyser, at Leth har underskrevet en erklæring om, at filmen ikke vil indeholde sex med mindreårige. »Jeg kan ikke huske den nøjagtige formulering, men han har afgivet en sådan erklæring«, siger Jørgen Ramskov til Ritzau. Han tilføjer, at erklæringen sådan set ikke udelukker lovovertrædelser i forbindelse med filmen. »Den slags betingelser stiller vi ikke. Vi har f.eks. også støttet film, hvor der blev lavet graffiti eller blev røget hash«, siger Jørgen Ramskov. og Jørgen Ramskov siger, at det ikke har noget at gøre med den moralske forargelse, der har været i forbindelse med Jørgen Leths bog 'Det uperfekte menneske'. »Det her en film, der har været undervejs længe, og i hans bog indgår der en beskrivelse af en filmoptagelse, hvor Jørgen Leth har sex med sin tjenestepige, der tydeligvis skal indgå i filmen. Vi vil bare sikre os, at ingen kan komme efter os juridisk, vi er en statslig støtteorganisation«, siger Jørgen Ramskov til Politikens netavis. Men er det ikke en form for kunstcensur? »Jo, hvis du spørger mig, om man kan få støtte til at vise alt hos os, så nej. I min optik er det alvorligt at støtte film, der indeholder scener, som viser voksne have sex med mindreårige, det er bare så forbudt«, siger Jørgen Ramskov. Leth i Haiti Jørgen Leth befinder sig i øjeblikket i Haiti, og det har ikke været muligt at komme igennem til filmmanden. Produceren på filmprojektet, Marianne Christensen, bekræfter over for Politiken, at Jørgen Leth har underskrevet en erklæring om, at der ikke vil være ulovlige sexscener i filmen. »Den har han underskrevet, ja. Mest af alt for at få orden i den offentlige forvaltning«, siger Marianne Christensen, der ikke har noget bud på, hvorfor erklæringen var nødvendig for DFI - ud over at den er et »spin-off« på sidste års bølgegang i medierne omkring Jørgen Leths selvbiografi. Skal skaffe fem mio. kr. Støtten fra DFI er i øvrigt betinget af, at holdet bag 'Det erotiske menneske' selv formår at skaffe de resterende fem millioner til det otte millioner kr.-store budget for filmen. »Vi er i fuld gang med at finansiere og håber, den side af sagen kan falde på plads snarest og senest ved juletid«, siger Marianne Christensen. Hun fortæller, at filmen skal færdigudvikles i løbet af sensommeren. Og er alt på plads, indledes optagelserne i begyndelsen af næste år. 'Det erotiske menneske' kan i bedste fald få premiere i slutningen af 2007.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø