'Crash' stod for en af Oscar-historiens største overraskelser natten til i dag dansk tid, da filmen slog favoritten 'Brokeback Mountain'. Til gengæld fik instruktøren Ang Lee prisen for bedste instruktion af 'Brokeback Mountain'. Ang Lee virkede nu mere stolt over prisen end skuffet over den manglende sejr i kategorien 'bedste film'. »Jeg er så stolt over filmen. Jeg kan ikke vide, hvorfor de ikke valgte min film. Stort tillykke til 'Crash'«, sagde Ang Lee efter showet. Et kaotisk 36-timers forløb 'Crash' foregår over en kaotisk 36-timers periode i Los Angeles, hvor et væld af mindre historier krydses ind og ud mellem hinanden. »Vi er ydmyge over for de andre kandidater i denne kategori. De har gjort dette år til et af de mest betagende og slående selvstændige filmår nogensinde«, sagde produceren på 'Crash', Cathy Schulman, efter tildelingen af prisen. Mange politiske dramaer Hun hentydede til et år med mange store politiske dramaer på filmlærredet domineret af små produktioner med en samfundskritisk tone. Blandt andet slog 'Crash' filmen 'Good Night, and Good Luck', der er et opgør med den amerikanske kommunistforfølgelse under den kolde krig. Også Steven Spielbergs film om den terror - og modsvaret på den - som palæstinenseres drab på en række israelske atleter under OL i München i 1972, blev slået af banen. Clonney fik pris for birolle Aftenens første statuette blev givet for bedste mandlige birolle. Den gik til George Clooney for hans rolle i den politiske film 'Syriana', der handler om USA's dystre rolle i den globale olieindustri. Senere på aftenen kunne den britiske skuespiller Rachel Weisz tage imod en Oscar for bedste kvindelige birolle. Den 34-årige Weisz fik prisen for sin indsats i filmen 'The Constant Gardener'. Her spiller hun hustruen til en britisk diplomat, der arbejder i Afrika. Hun efterforsker en række tvivlsomme forretninger foretaget af et internationalt medicinalfirma. Helt ny vært for showet Prisen for den bedste ikke-amerikanske film gik til den sydafrikanske film 'Tsotsi', der handler om en følelsesløs gangster, som får smag for de menneskelige værdier, efter at han tvinges til at tage sig af en baby, som han selv har bortført. Det storstilede show blev skudt i gang med en række filmklip, hvor flere tidligere værter, herunder Billy Crystal, Steve Martin og Whoopi Goldberg, kom med undskyldninger for ikke at kunne lede publikum gennem aftenens show. På scenen kom i stedet aftenen vært Jon Stewart, der må betragtes som den mindst kendte vært i Oscars historie.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø