MandagKl. 06.50 Har haft VIRKELIG hård weekend. Var Bjørgs tur til at have tøj-søløven med hjem fra børnehaven. I princippet helt ok. Hvis altså ikke den havde den væmmelige bog med under armen. Fik silende præstationsangst allerede fredag aften. Sad og bladrede i Luffes dagbog, der var fuld af håndkolorerede tegneserier om søløvens fantastiske weekender hjemme hos alle A4-familierne. Ledsaget af små akvarelmalerier (IKKE børnenes), ambitiøse magasin-collager og sort/hvide kunstfotografier af Luffe. (Helst foran sommerhuset i Tisvilde). Plus detaljerede opremsninger af, hvordan de alle sammen har bagt og bagt og bagt. Og tændt stearinlys og læst højt og cyklet og badet og bålet. Og bygget deres egne forpulede tømmerflåder. Ret nemt at aflæse, hvad det egentlig gik ud på: En rigtig tarvelig Her-er-vores-fantastiske-liv-konkurrence. For forældre m. børn i alderen 4-6 år. (Er de grafiske designere hele banden? Og arbejdsløse?). Blev først lammet af mindreværd. I 7-8 minutter. Blev dernæst rasende. Og fik lyst til bare at aflevere noget reallyd. Kradset ind på siderne m. Cecilgrøn kuglepen og uden illustrationer: »Hej alle søløvebørn. Min weekend hos Bjørg startede med, at Bjørg fik en kæmpe skideballe. Uberettiget. Resten af eftermiddagen gik hendes mor hele tiden rundt og sagde »undskyld« og »kan du stadig godt lide mig?«. Fredag aften kedede Bjørgs mor sig så meget, at hun kom til at drikke sig kanonfuld. Og insisterede på at vise børnene i gaden, at hun stadig kunne stå i spagat. Det kunne hun ikke. Og så skulle vi i seng. Også Bjørgs mor. Vi behøvede ikke at få børstet tænder - Bjørgs mor fnes på en mærkelig måde og sagde, at Karius og Baktus var på U-Matic. Om lørdagen kunne vi ikke vække Bjørgs mor. Ikke før lidt i ét. Fordi hun trængte til en smøg. Da hun havde hostet færdig, tog vi en taxa ind til MacDonalds, hvor vi måtte være meget længe i legerummet. Og fik både frokost og aftensmad. Mens Bjørgs mor talte i mobiltelefon. Om søndagen tog Bjørgs mor os med ind og se 'Caligula'. Bagefter var der ikke nogen af os, der kunne sove. Kun Bjørgs mor. Nu glæder jeg mig til at komme tilbage til børnehaven. Mange hilsner Luffe«. Droppede det. Og begyndte at stable en weekend op, man kunne være bekendt at skrive om. Var nødt til både at tage på Experimentarium og i svømmehallen. (Og så på Experimentarium igen. For at hente Luffe. Som vi havde glemt mellem gaflerne i cafeteriet). Prøvede også at finde et økologisk forsøgslandbrug, så nogen kunne vise Luffe (og mig), hvordan fugle laver æg. Lykkedes ikke. Gik i stedet i gang med at bage noget kagehus. Som ulykkeligvis skulle samles m. kogende karamelmasse. (Er folk klar over, hvor varmt sådan noget er? Smelter fandeme ligesom napalm på fingrene). Læste højt hele eftermiddagen. M. fingrene i et glas vand. Sidder nu og forsøger at skrive poetisk om vores weekend. Skal læses op for børnene om et par timer, mens de spiser frugt. (Men det er jo desværre ikke det vigtigste. Det er, om det også kan holde til at blive læst hjemme hos alle dem, der har gjort familielivet til en karriere). Kl. 07.00 For fan. Mangler virkelig nogen tegninger. Kl. 07.01 Er der ikke nogen, der har Knud Oddes telefonnummer? OnsdagKl. 11.31 Okay. Er blevet voksen. På en time. Har været i banken. Med hele min økonomi samlet i et plasticcharteque. For at spørge nogen, der var ti år yngre end mig selv, om jeg måtte købe en lejlighed. Kan sælge min andelslejlighed til hende, der fremlejer den. Har desuden fået justitsjuristen klemt 110.000 ned i pris. Og brugt to arbejdsdage på at sætte mig ind i flexlån, realkredit og rentesatser. Anede ikke, om de ville dø af grin nede i banken. Eller åbne en flaske champagne og skåle på min likviditet. Havde dog grim anelse om det første. Gled ind gennem glasdørene m. følelsen af at ligne brugtvognsforhandler, der ville låne penge til at finansiere sit sjette luftkastel. Og kom ud som Donald Trump. Fik ros. Fik fandeme ros. For at have råd. Og fik oven i købet renten talt ned. På den værdige, professionelle måde. (Hvordan skulle man nu lige vide, at man kunne det?). Kl. 11.33 Tænk hvis Wall Street faktisk er noget, man er gået glip af. Kl. 11.41 Hvilken farve ville Øster Søgade egentlig have i Matador? Gid det er oppe i de røde. Eller de hvide. (Grå er ikke helt nok). Kl. 15.12 Hov. Er lige blevet ringet op. Henne fra mit privatliv. Det var nogen, der hed Robert. Som sagde, at han skyldte mig 100 kroner. Og om jeg ikke ville møde ham på Panzón Vinbar fredag aften. ... Kom til at sige ja. Ved ikke, om jeg overhovedet kan kende ham. Eller om jeg er nødt til at tage Anders med, så han kan udpege ham. Kl. 21.19 Nå. Må nok også selv foretage et opkald. Over sundet. For at fortælle, at vi er flyttet fra hinanden. ... Nogle gange ville det være o.k. at have en sekretær. Kl. 21.42 Fik barnlæge og baggrundsjazz i røret. (Tror kraftedeme ikke, der er nogen, jeg hader mere end Miles Davis efterhånden!). Foretog lang, træt udånding. Barnlægen altså. Og sagde: »Jeg kan jo høre, du har besluttet dig. Men jeg synes, du overreagerer«. (Underforstået: Som sædvanlig). Satte ind m. en serie uspecificerede begrundelser. Som bare prellede af på ham. Ligesom alt muligt andet. I alt for lang tid. Så pustede han ud igen. Barnlægen altså. Og sagde: »Undskyld. Men skal jeg virkelig tage alvorligt, at en af grundene er, at du har fået over- og underboere? Det er jo ikke ualmindeligt, når man flytter ind på mellemste etage«. Så blev der heldigvis ringet efter ham. På lægemobilen. Så vi undgik at tale om alt det andet. Det vil sige alt det, der gør ondt. Og går ud over børnene. ... Pis. Pis, pis, pis. TorsdagKl. 13.41 Nå. Men der er da nogen, der kan få det til at fungere. Også ude i kulden. Frede og Mary er taget på ski. Sammen med Lille Christian. Hun er fandeme pæn. ... Men hvem er det, hun ligner? Kl. 13. 43 Nu ved jeg det. Det er Connie Hedegaard. Kl. 13. 44 .... Kl. 13.45 Og Tarok. FredagKl. 02.30 Tænk hvis børn vidste, hvad der foregår, mens de sover. Fik overboen og fru Joey til at holde fredag aften hernede. Mellem 22.00 og 02.00. Uskadeligt. For Bjørg er hos sin far. Og jeg lagde drengen i god ro og orden kl. 20. (Er heldigvis ligesom sin far. Sover altid igennem). Så strøg jeg ned i Rosenvængets Allé i et par stensikre Munthe+Simonsen-bukser (Er jeg den eneste, der stadig går i den slags?). For at se til min 100-kroneseddel. Og det der Robert. Som var en mand. Og pæn og selvsikker. Og sexet. V. et frygteligt uheld. Var hyggeligt. Og farligt på den dejlige måde. Men skulle også være nogens ordentlige mor i morgen. Så tog hjem klokken to. M. et lille fyrværkeri i hjernen. Og fornemmelsen af også selv at være lidt fantastisk. ... Nå. Men var så til gengæld kommet til at binde meget stramme dobbeltknuder på begge bindebånd i M+S-buks. Andre menneskerbliver skåret ud af smadrede Toyota'er på 911-måden. Jeg lå på køkkengulvet og blev skåret ud af mine egne bukser. M. en brødkniv. Af to meget fingernemme barnepiger. Men det var jo det, jeg prøvede at forklare barnlægen. Hvad skal man gøre uden overboere?