De tolv udskældte tegninger af Muhammed bliver ikke tilintetgjort eller gemt værk. Tværtimod vil de formentlig blive brugt i skolernes undervisningsmateriale, og mindst et museum overvejer at udstille dem. »Det, der sker nu, har så stor betydning, at man ikke bare kan gemme det væk under gulvtæppet«, siger Peter Mollerup, direktør for Gyldendals akademiske afdeling: »Det er vigtigt, at de kommende generationer får kendskab til tegningerne, og om et års tid tror jeg ikke, at vi vil have noget som helst imod at trykke dem«. Vil ikke provokere Forlaget er ikke ude på at provokere, pointerer direktøren, som forestiller sig, at karikaturerne bliver vist i forbindelse med en grundig gennemgang af hele forløbet. »Det er et ømtåleligt emne, og sagen skal på afstand. Men det tager halvandet år at lave en undervisningsbog, og når den tid er gået, er intensiviteten nok drevet over«, siger Peter Mollerup. Historiker Sofie Lene Bak er enig med forlagsdirektøren. Muhammedtegningerne er vigtige, når man i fremtiden skal fortælle historien om de igangværende begivenheder. Sagen skal forklares »Af pædagogiske årsager er det vigtigt at vise tegningerne. Men jeg tror, at det ville være nødvendigt ret indgående at beskrive, hvad der er krænkende ved dem. Man bliver nødt til at forklare, hvad det hele handler om«, siger Sofie Lene Bak, som er ansat i forskerafdelingen på Det Kongelige Bibliotek. Med speciale i antisemitisme har hun flere gange genoptrykt tegninger af stærkt karikerede jøder. »Nogle af de tegninger, jeg har haft mellem hænderne, er langt mere stødende end Jyllands-Postens Muhammedtegninger. Alligevel har jeg valgt at trykke dem, fordi de er kildemateriale på linje med alt muligt andet. Det ville være en dårlig historisk metode at censurere fortiden«, siger Sofie Lene Bak. Hun har oplevet, at danske jøder er blevet rystede, men alligevel har taget godt imod en af hendes udstillinger, der blandt andet indeholdt antisemitiske billeder. Tegninger på museum Det er ikke utænkeligt, at de tolv Muhammedtegninger også kommer i udstillingsmontrer. På Danmarks Mediemuseum i Odense opfatter man i hvert tilfælde allerede nu sagen som så skelsættende, at den ikke må blive glemt. Og museumsdirektør Ervin Nielsen forudser, at karikaturtegningerne går ind i historien som noget, der markerer et vendepunkt i dansk mediehistorie. »Jeg vil ikke udelukke, at vi udstiller tegningerne engang i fremtiden, fordi det var dem, der startede det hele«, siger museets leder Ervin Nielsen. Klar med udstilling Mediemuseets ansatte har systematisk indsamlet alt, hvad der er blevet skrevet om forløbet. Og når det hele er kommet lidt på afstand, er de klar med en udstilling. »Det er ved at blive en meget stor samling, som er meget vigtig. På et eller andet tidspunkt kan sagen give nogle mediehistoriske perspektiver på ytringsfrihed«, siger Ervin Nielsen. Heller ikke hos et andet af de store danske lærebogsforlag udelukker direktøren, at tegningerne af Muhammed vil blive brugt til at fortælle fremtiden, hvad der skete i 2006. »Lige nu har vi overhovedet ikke nogen planer om at trykke tegningerne, men jeg ved ikke, om vi vil kunne undgå det fremover. Det er svært at sige nu«, siger Ebbe Dam Nielsen, direktør for forlaget Aliena. Ikke i encyklopædi Karikaturerne af Muhammed bliver dog næppe at finde i den store danske encyklopædi. De hører ikke hjemme i et leksikon, mener encyklopædiens ansvarshavende redaktionschef, Cliff Hansen. »At bringe tegningerne vil nok falde uden for det, vi gør. De er for dagsaktuelle til at komme i et leksikon, og det er klart min vurdering, at vi ikke vil trykke dem«, siger han.