Josef Fares er træt, da telefonen vækker ham på Huntley Hotel, Santa Monica Beach, Californien. Fordi klokken kun er et kvarter over otte om morgenen. Og fordi det igen blev sent aftenen i forvejen, hvor han var til et af de utallige velgørenhedsarrangementer, hvor han i øjeblikket promoverer sin film 'Zozo', så den kan blive nomineret til en Oscar 31. januar. »Det er det, som jeg kalder professionelt røvslikkeri. Hvor man skal møde en hel masse indflydelsesrige mennesker, som bare vil snakke og snakke. Jeg havde godt hørt om det fra kolleger, men jeg troede ikke, det var så omfattende«, siger Josef Fares i telefonen fra Santa Monica. »Nej, så glæder jeg mig mere til at komme til Sundance-festivalen om et par dage. Dér er jeg blevet udnævnt til en af 10 nye instruktører fra hele verden, som det er værd at holde øje med. Det er en stor ære, og på Sundance møder jeg en masse filmfolk, som ikke bare vil spise og småsludre, men som kender til film og filmproduktion«. Alvorligere sag I modsætning til hans to første spillefilm, komedierne 'Jalla, Jalla' og 'Kops', er 'Zozo' en anderledes alvorlig sag om en dreng, som flygter fra Beirut i Libanon og til Sverige, hvor hans bedsteforældre er udvandret til. Akkurat som Josef Fares gjorde for 18 år siden. Men der er ikke tale om en selvbiografisk film, pointerer Josef Fares. »'Zozo' handler ikke om mig. Men det er da klart, at mange ting i filmen er inspireret af mit eget liv. Især den svenske del af filmen, kommer ret tæt på mine egne oplevelser, da jeg som 10-årig kom til Sverige. Men i filmen må drengen Zozo f.eks. flygte alene fra Beirut, da hans forældre bliver dræbt. Sådan var det ikke for mig - her tog hele familien til Sverige sammen«. Har det politiske klima i Sverige og i resten af Europa, og her tænker jeg ikke mindst i Danmark - gjort, at det var vigtigt for dig at lave filmen nu?

»Nej - det er først her bagefter jeg indser, at 'Zozo' er vigtig lige nu. Hvor klimaet efterhånden er blevet så koldt og umenneskeligt, og hvor indvandrerne bliver mere og mere udstødte. Men jeg havde ingen politiske bagtanker, da jeg gik i gang med 'Zozo'. Det er bare den film, som jeg har drømt om at lave i evigheder. Som jeg har haft i mit hoved altid. For mig handler 'Zozo' mere om en rejse end om indvandring. Det kunne lige så godt være en rejse fra Danmark til Sverige eller fra landet og ind til storbyen«. Hvordan har du det med, at nogle vil bruge filmen i debatten om indvandring?

»Jamen, det har jeg det i og for sig fint med. Jeg har jo også set, hvor meget I har strammet jeres love i Danmark, så det næsten er umuligt for flygtninge at komme ind i landet. Jeg er sikker på, at hvis der skete noget i Danmark, så en masse danskere blev nødt til at flygte, så ville I være velkomne overalt i verden. Men I har ikke den samme generøsitet over for - især - folk fra middelhavsområdet. Jeg tror, at mange, som er imod indvandring, vil få noget ud af min film. I mit eget tilfælde måtte vi vente i to år, før vi fik lov til at komme til Sverige. Det var en utrolig svær tid, og det skildrer jeg også i filmen«, siger Josef Fares, som husker sin integration i Sverige som forholdsvis smertefri. »Selvfølgelig blev jeg mobbet indimellem. Men jeg havde nogle gode mennesker, som jeg knyttede mig til. Og så hjalp det utroligt, at jeg hurtigt anskaffede mig et kamera og begyndte at filme. Jeg lavede cirka 50 kortfilm, inden jeg debuterede med 'Jalla, Jalla'«. Danske drømme Josef Fares' seneste film har ikke alene været en tilfredsstillelse at lave mht. til hans eget liv. 'Zozo' har også vist, at han kan andet og mere end at lave komedier. »Derfor kan det da godt være, at min kommende film bliver en komedie. Men det kan lige så godt være en film i en anden genre. Det tiltaler mig at have det seriøse med indover. Måske har det også noget med en større modenhed at gøre«, siger Josef Fares. Som ikke venter mange sekunder, da jeg spørger, hvilken film han allerhelst vil lave nu. »Hvis jeg selv måtte vælge, ville jeg arbejde sammen med Anders Thomas Jensen. Jeg har set alle hans film og alle de film, som han har skrevet manuskript til. De er intet mindre end fremragende. Der er ikke alt det intellektuelle bullshit, som mange andre unge forfattere og instruktører fylder deres film med«. Har du snakket med Anders Thomas Jensen om et samarbejde?

»Det gør jeg, hver gang jeg møder ham. Men måske forstår Anders Thomas ikke rigtig svensk. Så du må endelig skrive det i dit interview, så han kan se, at jeg mener det alvorligt«, siger Josef Fares på langdistancen.