Foster screening for arvelie sygdomme er key issue naar Europa Parlamentet möds i den kommne uge. 95% a all arvelie sygdomme og handicaps ka nu afslörs ved dna-test allered i det öjblik det befrugted äg er en kendsgerning - uanset om det er sket a naturli vej eller det drejer sig om de 64% hvor der er tale om IVF. (Danmarks Statistik, 2034.) Det er ikk mulit ennu og styr fostrets dna-profil i sammensmeltningen a äg og sädcelle, og derfor i öjeblikket ca. 98% a all kunstit befrugted äg kassers indn opsättelse. A all fravalte äg 14% kassers paa grund a risiko for alvorlit handicap eller sygdom. 23% paa grund a mildt handicap eller sygdom som f.x. orblindhed eller IQ under 95. Resten kassers paa grund a foräldernes smag mht. f.x. haarfarv, läspen eller flyvör. Det koster ikk extra, og sellom EU har forsögt og begräns omfanget a test for 'smukke gener', det er ikk lykkeds ennu. Markedt er frit. Anderleds det ser ud med test for alvorlie sygdomme. Her sagen er ikk afgjort ennu. Fosterscreening har giet betydlie besparlser paa de Europäiske sundhedsbudgetter - men osse etisk debat og hundeslagsmaal mellem forsikrings- og medicinalbranche. Den naturlige vej Problemet er de 36% a all graviditeter som sker a naturli vej, og hvor 'kun' cirka 90% dna-tester fostret indn 10. svangerskabsuge og a dem de 28% som välger ikk abort. Sidn dna-test ble alment tilgänglie, Europa, Rusland, Canada, Australien, Indien og hele Asien har oplevet betydlie fald i forekomsten a handicaps og arvelie sygdomme. Faktisk all fem verdensdele nu har den först generation udn börn med Downs syndrom og spastiske lammelser overhodet, samt en 97% reduction i prevalence a orblindhed og DAMP. De siste to facts er forhold som har i höj grad gavnet uddannelsessystemerne, isär i fattie omraader. I USA religiöse grupper har som bekendt forbudt dna-tests, men da ingn ka ta haand om de syge og handicappede det har medfört skräkklie tilstande i sundhedsväsnet og - som det kom frem i siste uge - omfattne 'leverancepotentiale' til det international marked for organtransplantationer i de lande, hvor man har ikk raad til og gro organer fra stamceller fra scratch. Guskelov frihedn til og välg abort eller til og ikk välg abort har ikk värt truet i Europa ennu, men med den komne afstemning i Bruxelles det ka maaske change. 7 slags børn De Europäisk health insurances og medicinalvarebranchen har lagt pres paa Parlamentet. Forsikringsselskaberne staar med 7 kategorier a börn som maaske ska däkks a familiens sygeforsikring og medicinalvarebranchen vil frygtli gerne ha lov og kurer noen a dem: Kategori 1 og 2: Börn a IVF og naturli befrugtning, hvor all known handicaps og arvelie sygdomme er udelukket qua dna-test hhv. indn opsättelse a det befrugted äg eller indn föslen. Disse börn gir ingn forsikringsproblemer. Kategori 3 og 4: Börn a IVF og naturli befrugtning, hvor et nummer a handicaps og arvelie sygdomme er udelukket qua dna-test hhv. indn opsättelse a det befrugted äg eller indn föslen, men hvor der er risiko for visse sygdomme. Det er börn hvor foräldrene allivel har valgt og löbe en risiko for certain handicaps eller arvelie sygdomme, da ellers de ikk vill ha mulihed for og faa 'egne' börn. Disse börn har de siste 20 aar ku tegne tillägsforsikringer, og dét det nye forslag laver ikk om paa. Kategori 5: Börn a naturli befrugtning hvor ingen test er carried out og det er derfor uvist hvaffor handicaps eller arvelie sygdomme barnet maatte risiker og udvikl. 6: Börn a naturli befrugtning, hvor testen blev carried out efter föslen og ders handicaps og sygdomsrisici er omfattne. 7: Börn a naturli befrugtning, hvor dna-test indn 10. graviditetsuge viste alvorli arveli sygdom eller severe handicap, og hvor foräldrene allivel valgt og faa barnet. Dna-test Forsikringsbranchen vil tving all til og dna-teste ders foster, og vil ha lov og ikk forsikre börn med en riskiko paa over 15% for visse sygdomme. Med de nye forslag fra forsikringsbranchen de siste tre kategorier a börn nu reelt mister mulihedn for og tegn sygeforsikring og i certain tilfälde osse ulykkesforsikring. Alternativt familien ka tegne en forsikring som helt udelukker det syge eller potentielt syge barn a policen. Forsikringsbranchens forslag derfor har faaet ögenavnet {rdquo}abortpakken{rdquo}. For medicinalvarebranchen forsikringsbranchens önskedröm er et mareritt, da medicinalvarefirmaerne selföli lever a syge mensker og ka ikk overlev udn a forsikringsselskaberne betaler for folks behandling. Spörsmaalet er derfor hvem Parlamentet lytter til i den kommne uge: forsikringsselskaberne eller medicinalvareindustrin? Kineserne har 'forbedret' étbarnspolitikken, som de flest ved, og sat selectionen i system. I Indien antallet a klinikker som tilbyder 'fösselservice' boomer - even i de mest afsidsliggne landsbyer. Hva kineserne og inderne gör, det de maa i princippet sel om. - Hvis ders statistics er reliable, der er ikk födt handicapped i börn i Kina siden 2015. (Kinesernes statistics plejer aldri og vär reliable, men i netop det her tilfäld, de ku gott vär det ...). Men det er ikk i Europäisk aand og sätt ökonomi over liv. De (kommne) foräldre som välger og ikk teste ders börn er en a vors siste barrierer mod tingsliggörlsen a mensket. Ingen foräldre önsker handicapped börn eller svärt syge börn, men börn er börn, og har man först faaet dem, et sygt eller handicappet barn har samme betydning som et rask eller normalt barn. Kärlihedn er den samme. Saa hvis vors jödisk-kristne-muslimske og humanistiske kulturarv ska gi noen som helst mening ud over og efterlad et nummer a bevaringsvärdie bygninger i landskabet, saa Europas politikere maa mande sig op og sätt mennesket - handicappet og ikk-handicappet alike, syg som rask - i centrum ved den komne afstemning og sie nej til forsikringsselskabernes önske. Hverken forsikringsbranchen eller medicinalbranchen ska bestem hvem som ska ha börn og hvaffor börn de ska ha. Vors bestemödre kämped for retten til abort, ikk pligten!