Velkommen til Nr. Snede Sognegård

Lyt til artiklen

»Dansk kultur forarmer sig ved kun at være angelsaksisk sporet, synes jeg. Man kan se det på, at de studerende ikke kan læse tyske eller franske bøger og dårligt nok svenske. Kendskabet til vores nabolande er umådeligt lille. Vi er ikke ved at blive en provins af Washington, synes jeg. Bare en provins. Det er mere en væren sig selv nok. Når jeg ser fjernsyn, synes jeg ikke, at vi orienterer os ret meget i verden. Måske på grund af fjernsynet, der fokuserer på et meget snævert omverdensbegreb, fordi det skal være visuelt tilgængeligt«. »At spørge, hvad for nogle danske tekster og kunstværker, folk skal interessere sig for, synes jeg også er fattigt. Hvis man så endda havde sagt europæiske. Det er ligesom hvis man kun orienterede sig på Sjælland. Og det er svært at forstå det danske, hvis ikke man gør sig klart, hvordan det hænger sammen med først og fremmest Tyskland. Så kommer det til at se ud som om det er groet op af den danske muld«. Hvor bevæger vi os hen med dansk kultur, hvis vi fortsætter som hidtil?

»Vi ender vel som Nørre Snede Sognegård«. Får vi i fremtiden én eller flere forskellige danske kulturer?

»Der sker en opspaltning. For folk, der skriver med pen og blæk, kan jo ikke nøjes med Nørre Snede Sognegård. De er nødt til at orientere sig bredere, hvis de vil tjene flere penge. Underklassen har ikke engang sine lænker at miste længere. De bliver bare fede. Og ufaglærte arbejdere kan ikke true noget som helst, for der er ikke brug for dem. Så skal de bare forholde sig i ro og æde, ikke? Jeg forestiller mig, at det, der er gået galt i Frankrig, er, at nogle, som er ganske veluddannede, alligevel ikke får lov at få del i samfundet, og at de føler sig dårligt tilpas ved ikke at kunne lave andet end at glo på fjernsyn og daske rundt. Men dem, der er tilfredse med at glo på fjernsyn og daske rundt, gør jo ingen fortræd. Så det synes jeg da, at de skal have lov til«. Har du ingen mening om, hvorvidt det er godt eller skidt?

»Jamen, de mennesker, som har gået kortere tid i skole ... kender du nogen af dem? Det rager jo heller ikke dig, hvad de laver. Jeg har da ikke noget at gøre med dem. De bor jo nogle andre steder. De går sådan i med et andet tapet. Vi har ikke længere brug for nogen til at feje eller grave huller i jorden, og så glider de ud af synsfeltet. Og hvis de ikke laver ballade, gør de jo ikke en kat fortræd. Når indvandrerne er et problem, er det jo, fordi der er nogle af dem, der laver ballade«. Er det et godt liv?

»Det ved jeg ikke. Og jeg synes heller ikke, at det er passende at sidde og bedømme deres liv. Hvis man føler trang til det, må man jo sætte sig ordentligt ind i det«. Men er det retfærdigt, at vi er ligeglade med dem?

»Det er vi jo«. Men synes du, at det er godt?

»Det må jeg jo synes, siden jeg ikke vil bruge min tid på det«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her