De dyrebare ark ligger gemt i en bankboks' mørke indre. I årtier har manuskriptet været holdt skjult, mens alverdens litterater og forskere har diskuteret, hvad der mon står skrevet. Løst mysterium Og nu ser det ud til, at mysteriet om Vladimir Nabokovs sidste roman 'The Original of Laura' aldrig bliver opklaret. Forfatterens 71-årige søn vil nemlig opfylde sin fars sidste ønske: At det ufuldendte og aldrig offentliggjorte manuskript bliver destrueret. Vladimir Nabokov - forfatteren til 'Lolita', som vakte international skandale i 1950'erne og siden blev en absolut klassiker - var i færd med at skrive 'Laura', da han døde i 1977. I skjul hos enken Han efterlod en ordre om, at det ufærdige manuskript skulle destrueres. Men hans enke Véra kunne ikke få sig selv til at brænde sin mands arbejde. I stedet skjulte hun det indtil sin død i 1991, hvor hun overlod både manuskriptet og beslutningen om dets fremtid til sønnen Dimitri. Også han valgte at holde værket skjult for offentligheden. Før Nabokov har både Kafka og Virgil givet deres efterladte lignende instruktioner - som ikke er blevet fulgt. Men nu, 28 år efter Vladimir Nabokovs død, vil hans søn destruere 'Laura'. Det skriver den 71-årige Dimitri Nabokov i en mail-korrespondance med den anerkendte litteraturskribent Ron Rosenbaum, der er ansat på The New York Observer. Desperat bøn »Brænd ikke 'Laura'«, bønfalder Ron Rosenbaum i sin seneste klumme og kalder Dimitri Nabokovs beslutning for »en litterær tragedie«. Ron Rosenbaum skriver, at den aldrende Dimitri Nabokov vil kaste manuskriptet for flammerne, inden han dør, og The New York Observers skribent sender en desperat bøn til de amerikanske forskningsbiblioteker. Er der ingen, spørger Rosenbaum, der vil »træde frem med en detaljeret plan for finansieringen af bevarelsen af 'The Original of Laura', denne uerstattelige litterære skat? Og præsentere denne plan for Dimitri og Nabokovs bo?«. »På den måde behøver han ikke vælge mellem tilintetgørelse og vage erklæringer om gode hensigter. Tiden er ved at løbe ud«. Få oplysninger Kun ganske få oplysninger om 'The Original of Laura' er gennem årene sivet ud til offentligheden. Vladimir Nabokovs familie har afsløret, at værket handler om en imaginær og en virkelig kvinde, begge ved navn Laura. De har også fortalt, at manuskriptets oprindelige titel var 'Det er sjovt at dø', og at romanen er mindre end halvt afsluttet. Og, næsten ubærligt for litteraturelskere, skriver Dimitri Nabokov i det internationale opslagsværk The Literary Encyclopedia om 'The Original of Laura', at: »Det ville have været faders mest brillante roman, den mest koncentrerede destillation af hans kreativitet, mens hvis udgivelse i sin ufuldstændige form han udtrykkelig forbød«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview