0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Portrætbog: Hans Engell var skrupelløs

Humørsyg, magtfuldkommen og skrupelløs. Ny portrætbog tegner et alt andet end flatterende billede af den tidligere konservative politiker Hans Engell.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Borberg Thomas
Foto: Borberg Thomas

Ny protrætbog om Hans Engell er på gaden. - Arkivfoto: Thomas Borberg

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Han er i offentligheden kendt som den hyggelige bamse, der indgyder tillid, når han på tv med høj troværdighed analyserer komplicerede politiske spørgsmål i et sprog, alle kan forstå.

Og da han var formand for Det Konservative Folkeparti, udpegede meningsmålingerne ham som den politiker, danskerne foretrak som statsminister.

Men en ny biografi om Ekstra Bladets chefredaktør, Hans Engell, hævder, at der er en anden, mere ubehagelig side af den populære tidligere toppolitiker.

Den side, der intimiderer partifæller og medarbejdere og ikke tåler at blive sagt imod, og den side, der ikke magter nære personlige relationer.

Magtfuldkommenhed fældede ham
Journalisten Birgit Eskholm beskriver således i biografien 'Engell - et portræt', hvordan det reelt var Hans Engells magtfuldkommenhed, der fældede ham, og ikke hans spritkørsel i 1997.

Én af Hans Engells skolekammerater fra kostskoletiden på Sorø Akademi i starten af 1960'erne fortæller, at allerede da den 33-årige daværende konservative pressechef blev forsvarsminister i 1982, besluttede han at tage bladet fra munden, hvis Hans Engell nogensinde nærmede sig statsministerposten.

Årsagen var, at Hans Engell ikke alene havde haft en hang til nazismen og fascismen. Den senere partiformand og statsministerkandidat mobbede ligefrem elever af jødisk herkomst.

»Man skal se alting i tidens målestok. Det er den person, man er i dag, som tæller. Men da han blev forsvarsminister, spekulerede jeg alligevel på, om noget af det fra dengang hænger ved. For det er tankevækkende at have en minister, som var erklæret nazist i sine unge dage«, siger en anden af de tidligere skolekammerater.

Skyede ingen midler
Efter en uddannelse på Berlingske Aftenavis - der i dag hedder Weekendavisen - og senere ansættelse på Berlingske Tidendes Christiansborg-redaktion trådte Hans Engell ind på den politiske scene, da den daværende konservative formand, Poul Schlüter, i 1978 udnævnte ham til partiets pressechef.

Fire år senere hentede Poul Schlüter så Hans Engell ind i sin første regering som forsvarsminister.

Ifølge biografien var det i løbet af de fem år, Hans Engell regerede i Forsvarsministeriet, at han begyndte at udvikle de træk af magtfuldkommenhed, som mange af hans partifæller senere kom til at lide under, og i forsvaret oplevede man en politiker, der ville frem, og som ikke skyede nogen midler for at feje sine modstandere af banen.

Mødte forsvarsministeren for eksempel en person, der havde et slapt håndtryk, kunne han skælde ud over det og gå rundt og sige, at den person ikke skulle have den og den udnævnelse.

Kuppede sig til magten
I 1987 fyrede Poul Schlüter i forbindelse med en regeringsrokade Hans Engell, og han røg til den konservative folketingsgruppe, som han i mellemtiden var blevet medlem af.

Her gik Hans Engell i gang med at planlægge, hvordan han skulle sikre sig den magtfulde post som gruppeformand.

Allerede året efter lykkedes det ham at kuppe den daværende gruppeformand, Knud Østergaard.

Da Knud Østergaard og Hans Engell byttede kontorer på Christiansborg, kunne den nu detroniserede gruppeformand ikke undgå at bemærke de utallige store huller i væggene på hans nye kontor, som skyldtes, at Hans Engell havde taget alle sine elskede våbenskjolde og plaketter med sig fra det gamle kontor.

»Man skulle tro, du havde brugt maskinpistol for at komme til magten«, bemærkede Knud Østergaard tørt ved den lejlighed.

Opbyggede magtposition
Fra det tidspunkt førte Hans Engell an i alle fremtidige kup i Det Konservative Folkeparti.

Efter en periode som justitsminister fra 1989 til 1993 vendte Hans Engell tilbage som gruppeformand i kølvandet på Poul Schlüters afgang på grund af Tamil-sagen.

Denne gang gik Hans Engell også efter formandsposten i partiet, og den første, som faldt for hans ambitioner, var den daværende politiske ordfører og statsministerkandidat Henning Dyremose.

I de følgende år opbyggede Hans Engell den magtposition i Det Konservative Folkeparti, som, spritkørslen afslørede, byggede på et svagt fundament.

Humørsyg
Hans Engells topstyrede ledelse - og specielt promoveringen af de tre unge kvinder - Lene Espersen, Gitte Seeberg og Henriette Kjær - vakte imidlertid utilfredshed i folketingsgruppen.

Folketingsgruppens medlemmer oplevede, at Hans Engell tog beslutninger hen over hovedet på dem, at de ikke blev taget på råd, og at partiformanden nedgjorde dem efter forgodtbefindende.

Hans Engell var humørsyg og skulle hele tiden bekræftes.

Det ene øjeblik var han glad og positiv, det næste øjeblik var der ingen af dem, der duede til noget. Et fremtrædende gruppemedlem siger, at Hans Engell var »som Dr. Jekyll og Mr. Hyde, og det mener jeg alvorligt«.

De utilfredse slog igen
De utilfredse - med nuværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) - slog igen, da Hans Engell en februarnat i 1997 i spirituspåvirket tilstand bragede ind i en betonklods på Helsingørmotorvejen på vej hjem til Espergærde fru Annemette Engell.

Biografien beskriver, hvordan Hans Engell på vejen først havde sat sin daværende sekretær og elskerinde (og nuværende hustru) af, og