I dag er russeren Garry Kasparov optaget af sit nye virke som politiker og forsøger som sådan at nå så langt, at han har en chance for at vælte Putin af præsidenttronen ved valget i Rusland i 2008. For otte år siden var Kasparov verdens bedste skakspiller. Han var bedre til den hjernesport end noget andet menneske, og på det tidspunkt havde han også slået IBM's skakcomputer Deep Blue. Om Garry Kasparovs andet, dramatiske opgør mod Deep Blue handler instruktøren Vikram Jayantis film 'Game Over: Kasparov and the Machine'. Kasparov tabte, da en opdateret version af Deep Blue foretog et træk, som en maskine ikke burde kunne tænke sig frem til. Med sine konspirationsteorier om IBM-svindel skulle filmen næsten minde om en thriller. Nerverne er bestemt heller ikke i ro i Phie Ambos portræt af filminstruktøren Nicolas Winding Refn i filmen 'Gambler'. (Ved alle visninger er der mulighed for at møde instruktøren). I 'Gambler' står Refn med en privat milliongæld, fordi hans film 'Fear X' er blevet et økonomisk flop. For at redde sig ud af gælden skal hans anden og tredje del af 'Pusher'-trilogien blive en succes. 'Gambler' går tæt på Refn i en periode med tvivl, forventningspres og samtidig glæde - ved at være far til en lille datter. Kugleskør japaner Under temaoverskriften 'Close-Up' præsenterer cph:dox også portrætter af mennesker, der er dybt optagede af så forskellige emner som Tour de France, arkitektur, armlægning, kritisk tænkning og filosofi. Desuden vises bl.a. hele seks film om interessante fotografer. Tyske Wolfgang Tillmans er født i 1968 og er en af sin generations mest nyskabende, populære og omdiskuterede realister. Den franske instruktør Jean-Pierre Krief portrætterer ham i 'Wolfgang Tillmans'. Filmen varer 13 minutter og vises sammen med to andre fotografportrætter instrueret af Jean-Pierre Krief: 'Rineke Dijkstra' og 'Jeff Wall'. Også John Wyers portræt 'Sam Taylor-Wood' vises ved samme lejlighed. (Vester Vov Vov 6.11 kl. 17.00 og Gloria 13.11 kl. 17.00. En anden interessant og debatskabende fotograf er japaneren Araki. Nogle mener, han er en kugleskør sexfantast. Andre beundrer kunstneren, der er optaget af menneskets egentlige seksualitet, og hvis fotobøger er blevet censureret i hjemlandet. Travis Klose skulle give et nuanceret billede af Araki i sin film 'Arakimentari'. Portrætfilmens nutidige bredde illustreres også i hele to film omkring dramatikeren og feministen Gritt Uldall-Jessen. Den ene film, Kajsa Dahlbergs '20 Minutes (Female Fist)', er en pornofilm filmet af lesbiske og indspillet af lesbiske som en del af et større billedkunstprojekt. Den anden film, Bent Staalhøjs 'Revolutionen foregår også mellem benene', handler om Gritt Uldall-Jessens uforudsigelige feministiske aktivisme. (Begge film vises i Gloria 6.11 kl. 16.30 og i Husets Biograf 13.11 kl. 21.00. Ved visningen i Gloria kan man møde Gritt Uldall-Jessen og Bent Staalhøj). I sammenligning med en række yngre svenske feminister er danskeren mindre fordømmende af den patriarkalske kultur, hun kritiserer.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview