Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Terkel er kommet i knibe i Norge. Og det forstår danskerne bag filmen intet af. - Arkivfoto: Nordisk Film

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

'Terkels far' forstår ikke norsk røre

Komikeren bag 'Terkel i knibe', Anders 'Anden' Matthesen, forstår ikke den røre, filmen har skabt i Norge, hvor en forarget mor har indklaget filmen for børneombudsmanden.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Godt, at ingen fik den fede ko i hovedet«.

Sådan siger tegnefilmfiguren Terkel i animationsfilmen 'Terkel i knibe', da klassens tykke pige splatter ud på skolegårdens asfalt.

Det er grov mobning, der har fået Fede Dorit - som pigen kaldes - til at begå selvmord ved at springe ud af et skolens vinduer.

Komikeren bag 'Terkel', Anders 'Anden' Matthesen, kalder latter og humor »terapeutisk og forløsende virkning i forhold til ubehagelige emner«.

Norske protester
Men scenen har sammen med vendinger som »ta' og fuck a'« og »din mor hun er med på den værste« skabt debat i Norge.

Sidste vinter protesterede en række skoleledere, da filmen blev vist for 6. og 7. klasses elever på Frederiksstad Animation Festival.

Da filmen i juli havde premiere i de norske biografer, advarede et medlem af Stortinget forældre mod at lade deres børn se filmen.

Og da 'Terkel i knibe' for nylig udkom på dvd, indklagede en norsk mor filmen til den norske børneombudsmand.

»Hvis det her er den hverdag, vores børn får smidt i hovedet, står det virkelig skidt til. Moralen i filmen er den, at man skal skynde sig at mobbe, før man selv bliver mobbet, og det sprænger alle tabuer«, siger Sissel Carlsen fra Ålesund til Sunnmørsposten.

Ret til at gøre grin med alt
Den norske virak gør dog hverken indtryk på instruktør Thorbjørn Christoffersen eller komikeren Anders 'Anden' Matthesen, som har skrevet det radiohørespil, der ligger til grund for filmen.

»Jeg forbeholder mig retten til at gøre grin med absolut alle ting. Det er en mulighed og ligeledes en pligt, jeg har som komiker. Jeg tror på, at det har en terapeutisk og forløsende virkning i forhold til ubehagelige emner«, siger Anders Matthesen.

Skaber ikke mobning
Formand for Medierådet for Børn og Unge og lektor i pædagogik, Karsten Gynther, mener heller ikke, at 'Terkel i knibe' skader børn.

»Det er helt klart en film, som udfordrer grænserne, men den skaber ikke mere mobning. Der er ikke en direkte sammenhæng mellem det, som børn ser i fjernsynet, og det, der sker i deres hverdag. Måske bruger børnene nogle af de ord, som bruges i filmen, men de begynder ikke at mobbe mere«, siger Karsten Gynther.

Ikke kun Norge
'Terkel i knibe' skabte også debat, da den havde premiere i de danske biografer i foråret 2004.

Men debatten nåede aldrig 'norske højder', og det skyldes ifølge danske Anne Lise Andreasen - som er ansat som daglig leder af Frederiksstad Animation Festival - forskellen mellem humoren i de to lande.

»I Danmark er vi meget ironiske - langt mere end de er i Norge. Derfor rammer sproget i filmen og for eksempel selvmordet nordmændene hårdere. Desuden kender vi 'Terkel-sproget', som har en meget humoristisk distance til virkeligheden. Hvis man ikke er inde i det univers, så virker den måske meget grov«, siger Anne Lise Andersen, som har arbejdet som filmindkøber i Danmarks Radios B&U-afdeling i 25 år.

Var forberedt på kritik
Det kommer ikke bag på hende, at 'Terkel i knibe' er blevet indklaget for børneombudsmanden. Hun har oplevet kritikken af filmen, siden hun i november 2004 præsenterede 'Terkel i knibe' på Frederiksstad Animation Festival for 6. og 7. klasses elever og deres lærere.

»De fleste lærere syntes, det var en fin film, som blandt andet kunne bruges som udgangspunkt for at diskutere mobning, men en anden gruppe syntes, at den gik for vidt. De reagerede meget stærkt, mente, at filmen var meget rå og voldelig, og derfor valgte vi at fjerne den fra en del af programmet«, siger Anne Lise Andreasen.

God modtagelse trods alt
De norske børn og de norske anmeldere har i modsætning til de norske forældre taget godt imod filmen.

I mange norske medier har filmen fået fem og seks stjerner, og en anmelder fra Verdens Gang kalder filmen en »hjertevarmer«.

Sønnen til den mor, der klagede til børneombudsmanden, brokker sig over, at moren slukkede for filmen kort efter Fede Dorits selvmord i skolegården.

»Bagefter spurgte jeg i klassen, om andre havde set 'Terkel i knibe'. Det havde fire, og de sagde, at den var rigtig sjov. Men ingen voksne havde sagt noget til dem«, siger 11-årige Christian til Sunnmørsposten.

Klager over aldersgrænse
I Danmark skal man være mindst 7 år for at se 'Terkel i knibe', mens den grænse i Norge er 11 år.

Den bekymrede mor mener, at aldersgrænsen på 11 er alt for lav, men børneombudsmanden kan sandsynligvis ikke nå at ændre aldersgrænsen, da klagen overskrider klagefristen og 'Terkel i knibe' allerede er udsendt på dvd.

Kampagnetilbud: Prøv 3 måneder for 299,-

Få den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden