Det Danske Filminstitut har ikke tænkt sig at trække sin støtte til Jørgen Leths kommende dokumentarfilm 'Det erotiske menneske' tilbage, selv om den 68-årige filmmager har optaget en scene til filmen, hvor han har samleje med en kun 17-årig pige i Haiti. Det er i nogle tilfælde strafbart i Danmark. Jørgen Leth har allerede af filminstituttet fået udbetalt 450.000 kroner i manuskript- og udviklingsstøtte til filmen, og derudover har han og filmens producent, Nordisk Film, søgt om yderligere cirka tre millioner kroner i produktionsstøtte hos filminstituttet. Ulovligheder optræder i flere film »Det er jo ikke den første film, vi eventuelt kommer til at støtte, hvor der er noget, der kan være ulovligt, hvis vi gør det her. Vi har også støttet film, hvor folk sidder og ryger hash. Det er ulovligt. Vi har støttet film, hvor folk maler grafitti. Det er ulovligt«, siger Jørgen Ramskov, områdedirektør for produktion og udvikling i Det danske Filminstitut til Ritzau. Han understreger, at Filminstituttets konsulenter ikke behøver at kende filmens nøjagtige indhold, når de udbetaler manuskript- og udviklingsstøtte. »Man krydsforhører ikke folk om præcis, hvad de vil lave. De får nogle penge til at gå ud og undersøge nogle ting, som de kommer herind med, og som vi så forholder os til«, siger han til Ritzau. Nordisk film afviser sexscene, hvis strafbar Hos Nordisk Film påpeger man til gengæld, at sexscenen ikke kommer med i filmen, hvis det viser sig, at Leths samleje med den unge pige er i strid med loven. »Hvis det er strafbart, skal den selvfølgelig ikke med. Men det kan jeg overhovedet ikke udtale mig om nu«, siger producer Marianne Christensen til Ritzau. Professor i strafferet, Vagn Greve, vurderer over for Ekstra Bladet, at Jørgen Leth ville have forbrudt sig mod loven, hvis det var sket i Danmark. Men han understreger, at han ikke kender haitiansk lov. Moralske overvejelser Marianne Christensen er ikke upåvirket af den presseomtale og kritik, der har været af Leths sexscene med den unge pige. »Det giver mig nogle moralske overvejelser. Det er da klart. Jeg synes, at der er mange ting, der skal afklares inden, man sætter den film i gang«, siger hun til Ritzau. Filmen 'Det erotiske menneske', som Jørgen Leth har researchet på i ni forskellige lande, er ifølge Marianne Christensen på nuværende tidspunkt kun delvist finansieret. Hun fremhæver, at det er vigtigt for Nordisk Film, at filmen ikke ender som en pornofilm.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview