0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sprognævn: Vi bør ikke sige 'perkere'

Dansk Sprognævn følte sig kaldet til at tage stilling i debatten om de mange navne, negative og positive såvel som neutrale, vi har givet 'nydanskerne'.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

'Perkere' holder ikke. Heller ikke 'indvandrere'. Eller 'tosprogede'. For slet ikke at tale om 'sprogligt svagt funderede'.

Dem, vi i 1960'erne kaldte fremmedarbejdere, og som i 70'erne var blevet til gæstearbejdere, og som op igennem 90'erne blev en mindre og mindre homogen gruppe i Danmark - de skal nu hedde 'nydanskere'.

Svært at finde det rigtige ord
Det foreslår i hvert fald Dansk Sprognævn, der anbefaler, at man dropper alle tidligere benævnelser og henholder sig til 'nydanskere'.

»Det er også det ord, I bruger, er det ikke?«, siger professor, dr.phil. Niels Davidsen-Nielsen, Sprognævnets formand, i telefonen. »Ikke at dét skulle ...«.

Jo, vi skriver nydanskere i Politiken, men der er stor intern uenighed om ordet ...

»Det er meget svært at finde det rigtige ord for ... den befolkningsgruppe, vi taler om. Udgangspunktet lige for tiden er ordet 'tosproget', som integrationsminister Bertel Haarder forsvarer og begrunder, men som vi finder er en alt for generel betegnelse, der inkluderer folk, der slet ikke er tænkt på, når man bruger ordet. Folk i Belgien og Canada er f.eks. tosprogede. Og samtidig ekskluderer ordet folk, der i praksis kun taler f.eks. tyrkisk, urdu og persisk og altså ikke er tosprogede«.

Perker er et minusord
»I Jyllands-Posten foreslog Jens Normann Jørgensen (professor i dansk, red.), at man skal bruge ordet 'perker'. Hvis altså det var alvorligt ment. Men det er et minusord, og det bruges, hører jeg, inden for gruppen selv. Det betyder ikke, at det skal bruges generelt. Også selv om homoseksuelle har ændret ordet 'bøsse' fra et minus- til et plusord. Og så er der 'ssf-børn', de sprogligt svagt funderede, et forslag fra Dansk Folkepartis Louise Frevert. Men for mig at se stiller det ord folk i en gabestok til offentlig beskuelse og duer ikke. Og ordet 'migrantbørn', der også har været fremme, lyder, som om det er nogle børn, der flakker rundt«.

Faktum er, erkender Niels Davidsen-Nielsen, at Dansk Sprognævn ikke har fundet noget columbusæg:

»Men af de udtryk, vi har haft oppe til diskussion, er 'nydanskere' det eneste, der hverken var et plus- eller et minusord. Jeg finder, at det er neutralt beskrivende«.

Anbefaling skal give stof til eftertanke
Når man siger 'nyrig' f.eks., så kan man ligefrem høre den nedvurderende klang, som 'ny' giver?

»Ja, det er fuldstændig rigtigt. Hér melder sig en række negative associationer til vulgære pengefolk, men 'ny' foran danskere vil ikke nødvendigvis have samme effekt«.

Hvad betyder det egentlig, at Dansk Sprognævn anbefaler brugen af et ord?

»Det afhænger jo af, hvordan folk har det med os. Vi har lov til at fastlægge en norm for retskrivning, men hverken inden for udtale eller grammatik har vi det mandat. Jeg håber, at vores anbefaling giver folk stof til eftertanke, men den har ingen lovmæssig kompetence«.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere