0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Folkets kontorhus

Mandag er det 100 år siden, Københavns Rådhus blev indviet. I dag går der helt moderne mennesker, som ser TV Zulu, går til psykolog og optager flexlån, rundt inde bag murene. Men ærefrygten for folkestyret og fornemmelsen af tysk værtshus, sætter sit præg på stemningen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Borberg Thomas
Foto: Borberg Thomas

En bygning fylder 100 år - i hjertet af København og det er ikke bare et rådhus. - Foto: Thomas Borberg

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Københavns kommune har indrettet sig sådan, at man kan bo i byen i årevis uden overhovedet at bruge rådhuset.

Alt det kedelige som borgere andre steder i landet bruger deres rådhuse til, har man i hovedstaden placeret i grimme kontorbygninger ude i byen. Så kan folk stå derude og udfylde skemaer og skændes med deres lokale skrankepaver.

Københavns Rådhus er så fint, at det stort set kun bliver brugt til sådan noget som borgerrepræsentationen, borgmestre, spidserne i den kommunale forvaltning og deres entourage og så til receptioner, rundvisninger og bryllupper.

Planter ærefrygt
Den monumentale borg på Rådhuspladsen er så stor, prægtig og fuld af gådefulde tegn og tegninger, at bygningen først og fremmest planter ærefrygt og respekt i den besøgende, uanset hvor meget man ellers sådan på daglig basis kan gå og brokke sig over folkestyret.

Forleden gik jeg derind uden at lave aftaler med nogen på rådhuset i forvejen. Som journalist kan man tit få fornemmelsen af at alt muligt i samfundet er åh, så åbent, og alle dem der administrerer magten og dens institutioner er 'åh, så ligefremme og helt nede på jorden ligesom os andre'-agtige.

Journalister glemmer nemlig helst, at alle, der har interesser at pleje, især har interesse i at fremstille sig selv i lige netop den belysning, over for folk der kan finde på at citere, for ikke at tale om at beskrive dem i avisen.

Bestod prøven
Men rådhuset bestod i dén grad prøven, den dag jeg gik ind i det som enhver anden Karl Børge kunne have gjort. Rådhusbetjentene smilede venligt, og i løbet af en times tid, hvor jeg uantastet havde gået rundt i gangene, endda opholdt mig et kvarters tid inde i Kultur- og Fritidsudvalgets mødelokale, hvor jeg ubemærket kunne have åbnet brevene til BR-medlem Tanwir Ahmad fra Nykredit og Hotel Proforma, ja, endda kunne jeg have scoret mig nogle lunkne Hof og colaer og et tudegrimt vækkeur fra Liverpool. Men hvem gider ligesom det? altså, jeg mener: Det var jo folkestyrets - og bajerne var altså også lunkne.

Jeg gik lidt mere rundt i gangene, smilede til en sød blondine i økonomiforvaltningen og var sådan set i gang med at finde biblioteket, da lyden af latter og pjattet snak lokkede mig ned i Rådhushaven. Der sad en gruppe overpjattede mennesker på en bænk, de fleste af dem i deres bedste alder. Det var såmænd Bygge- og Teknikudvalget, der skulle have taget et gruppebillede.

»Er du fra Kultur og Fritid?«, var der en af dem, der spurgte mig, og det havde han jo i en vis forstand ret i, selv om det dog ikke er på den kommunale måde, som manden mente. Så jeg sagde det, som det var, og på den måde sluttede min dag som Karl Børge i Rådhuset.

Overmandet
Dagen efter, da jeg kom ind i informationsafdelingen, viste den sig at være særdeles leveringsdygtig: Der er omkring 600 mennesker, der hver dag går på arbejde på rådhuset: Borgerrepræsentationen med dertil hørende apparat, de syv borgmesterkontorer, snedkere, teknikere, rådhusbetjente, bibliotekarer, plus det løse, og det er blandt andet dem i linnedstuen, der rent konkret var optaget af at stille musselmalet porcelæn frem på vogne til arrangementerne i forbindelse med 100-året.

Rådhuset råder over 1.600 par kaffekopper, 1.280 middagstallerkener, 500 dybe tallerkener og små 1.400 frokosttallerkener, og de bliver altid vasket op i hånden, fortæller Birgit i den blåtternede uniform.

På den måde kan man hurtigt blive overmandet af informationer, når man med blokken fremme går rundt i rådhuset. Også fordi huset i sig selv er noget af et informationsbombardement med alle sine udskårne dyr, sentenser, blomstermønstre, mosaikker, stuk , relieffer og bybilleder.

Af informationschefen fik jeg også Allan de Waal og Lars Gundersens nye bog, 'Billedborgen'. Her står der meget rigtigt: »Huset fortæller levende en historie om byen, og om synet på kunst og kultur omkring skiftet mellem 1800 og 1900. På den anden side kan man også indimellem opleve en klaustrofobisk følelse af raritetskabinet på vej ind i huset. En stemning af tysk værtshus, bægerklang og joviale bjælkesentenser, en kættersk fornemmelse af snurrepiberi i dekorationsopbuddet. Så bliver portrætbusterne af kendte mænd i overstørrelse og de omhyggelige dekorationer til blyindfattet ratskeller-kitsch«.

Fortidig tone
I hvert fald en ting er helt sikker, her hvor rådhuset har stået i 100 år. Der bliver aldrig bygget et hus som det igen. Anonymt eller kedeligt, som nyere og mere tidssvarende rådhuse ude i landet, bliver det ikke. Men der er bestemt noget altmodisch og højstemt over bygningen, selv om der bag dørene ud til søjlegangene gemmer sig topmoderne kontorer med ergonomiske kontorstole, computernetværk, og i kontorlandskaberne inde bag murene går helt moderne mennesker, som ser TV Zulu, går til psykolog og optager flexlån, rundt, så er det, som om der helt ned i adfærden sætter sig en gammelmodig omgangstone, som ikke er af vor tid.

Som når John nede fra snedkerværkstedet joker me